200
Jog kand ikke Keide til andet, forend jeg har talt et par Ord om det
Slags Dadlere, der censurere end og de uskyldigste og meest indifferente Ting
under Skin af Andagt og Reenhed i Guds-Dyrkelsen. Tiderne give Mængde
af saadanne Mennesker, hvis Øyne ikke kand taale at see de uskyldigste Kirke¬
Skikke; de indvelte sig paa Præsternes Personer, ere færdige at afføre dem
deres Kjorte og at sønderrive deres Messe-Særke. Sligt reyser sig af
intet andet, end de urigtige Begreber, som de giøre sig om Religionen; de
vil, at Ritualerne skal omstøbes efter deres Hierner, og de meene, at Religio¬
nens Væsen ikke kand bestaae i sin Reenhed og Rigtighed, med mindre de For¬
andringer blive foretagne, som deres Drømme indbilde dem at være fornødne,
og meere end tilstrækkelige til at ophæve al Misbrug. Vare deres Domme¬
grundede, og kunde Skaden lægges ved de Midler, som de foreskrive, maatte
man ønske, at deres Tanker bleve forvandlede til Love. Men, som de Erfarne¬
see Svagheden i deres Slutninger, og Guds Tienesten kand desuden beholde
sin Kraft, der ikke dependerer af en Læreres Habit eller uskyldig Ceremonie,
er det vel, at deres Betænkninger blive det, de ere, nemlig Virkninger af urig¬
tige og falske Forestillinger.
Fra dem, der invehere sig paa Personer, kommer jeg til dem, der und¬
see sig ikke ved at dadle end og de allerbeste Gierninger. De Mægtige i Ver¬
den maa underkaste sig deres Domme, og de klogeste Embeds-Mænd maa fin¬
de sig i at sættes til rette for deres Handlinger. Var jeg Keiser, siger Sko¬
mageren, hvor fornuftige skulde ikke da mine Anstalter blive, jeg skulde giøre
kort Process med den eller den; Verden skulde faae en anden Skikkelse, og
Klogskaben i mine Veye skulde sætte alle i Forundring. Var jeg Stats-Mand,
siger Skræderen, hvor skulde jeg ikke da vende op og ned paa heele Europa,
Øyet skulde ved mine Raad blive opladt paa Verdens Regentere, og Freds¬
Forstyrrere skulde ikke faae Frihed til at spille saa længe. Var jeg General,
siger en anden, og havde noget at sige i de Ungarske Sager, skulde de Preussi¬
ske snart rømme Marken, og Prag blive renset fra fremmede Giester. Fienden
skulde ikke have roest sig af sin Lykke, hvis Fæstningen havde været mig betroet,
og jeg begierede kun en halv Time til at tale med Prinz Carl, da hans mægtige
Fiender skulde snart vende Ryggen. Alle Ting gaae efter disse Dadleres Tanker
gandske forkeert; de konstle paa alle Anstalter, og de finde intet, der er efter de¬
res Hoved de have de Tanker om sig selv, at deres Capacite var i Stand til
at forsyne Verden med de viiseste Love, og hvad de fornuftigste Mænd svede
over, som vanskelige Knuder og tunge Byrder, er i deres Øyen af liden Bety¬
denhed, fordi de hverken kiende sig selv, eller Besværligheden i det, som de
finde sig i Stand til at bære.
