201
Efter disse mode mig andre, der tage sig Frihed til at erficere Skrifter,
og det er mærkeligt, at den største Deel iblant disse Censores er en Samling
af gnoranter. Man har mærket af Erfarenhed, at ingen fælder slettere Dom¬
me over andres Arbeyde, end den, der selv besidder en liden Lærdom. Cal¬
pantius har ingen Møye med at bære sine Studeringer, og de som kiende ham,
sige, at hans Skiønsomhed strækker sig ikke vidt, ikke desmindre bilder han sig ind,
at ingen i Verden har større Ret og større Kraft til at dadle end han¬
En
Mand af saa stor Hierne, skulde han ey stedse kunde finde noget at udsætte paa
det, som andre berømme, det kommer mig for, som denne Mand har gjort en
Pagt med sin Tunge, at den aldrig maa oplade sig uden til at laste; legger
man ham et Arbeyde for Øyet, saa har han for mange Aar siden seet det hos
andre, intet er saa got, at det jo kunde være bedre, og naar hans Domme ere
meest barmhiertige, slutter han den med en critisk Mine, og et Fiert kand
passere. En Dadlere har gjerne det Øyemærke, at han ved sin Opførsel vil
giøre sig renommeret som en Mand af stor Jndsigt, og han paastaaer, at Ver¬
den bør have de Tanker, at, som han har Ævne til at vise de Feyl, der fore¬
komme i andres Skrifter, han selv besidder den Færdighed og det Pund, at
han kand giøre alle Ting bedre. Mange Dadlere udlade sig vel ikke saa vidt,
men jeg slutter med Foye, at de saaledes maa tænke. En Dadler er saa
delicat, at intet smager ham, uden det som er nyt, og han udraaber det for¬
gammelt, som han aldrig har seet, fordi han har læst lidet. Finder han en
Tanke hos een, som han forhen har seet hos en anden, er den sidste efter
hans Dom en Plagiarius, der gjør sig til af det, som han henter hos andre;
men mon ikke Dadleren ofte bedrager sig i dette Jeg tilstaaer gierne, at i
alle Lande findes saadanne Skribentere, der med deres Skrifter have ingen
meere Møye, end en Dreng paa et Contoir, der skriver Copie af et Brev;
men man beskylder ogsaa mange med Uret, og betragter ikke, at det er mue¬
ligt, at een Tanke kand fødes i meere end een Hierne, og at den Lykke, der
giør den enes Tanker offentlige førend den andens, er allene Aarsagen, hvor¬
for man slutter, at den sidste har laant af den første.
Det er meget rart, at en Dadler grunder sine ugunstige Domme paa
Sandhed; Vi finde mange, hvis slette Critiquer maa derveres af deres
egen forvirrede Hierne og fordærvede Smag. En Mand, der er vant til at
læse saadanne Skrifter, hvor Forfatterne have blandet det eene med det andet,
og intet mindre iagttaget end en rigtig og naturlig Orden, standser ved enhver
Punct i deres Arbeyde, der er skrevet ordentlig, og udraaber Verket som et
Foster af en confus Hierne. Den, der stedse har hænget i de meest forslidte
Materier, og ikke har kundet prøve Skribenteres Tanker, for at undersøge
deres Rigtighed, dadler deres Flid, der ikke bliver ved det almindelige, og for¬
