206
ge skulde indbilde sig, at dens Stadfæstelse var bleven almindelige, ikke desmin¬
dre mangler det ey paa dem, der søge den forgieves, og troe, at den ey endnu
er kommen tilbage fra Himmelen, hvor den efter Portens Vidnesbyrd opfoer,
da Verdens almindelige Fordervelse tvang den til at forlade Jorden. () Disse
Domme vil jeg dog ikke gjøre til mine; Jeg vil ey sige, at Retfærdighed blant
Verdens Indbyggere skulle aldeles have tabt sin Priis, ikke heller vil jeg sige,
at dens Høyagtelse er almindelig; Erfarenhed fører mig paa en Middel-Vey,
og befaler mig at troe, at Retfærdighed for enhver Elskere har hundrede Fiender.
Som jeg i mine ugentlige Betragtninger hidindtil ikke har skammet mig
ved at sige mine Brødre Sandhed under Øyne, og at aabenbare de Laster, som
Fæderne Landets Jndbyggere ey vil fordømme: Saa vil jeg ikke underkaste
mig de Erfarnes haanlige Domme, ved at rose Danmark for de Dyder, hvis
Overflødighed jeg ikke kand spore. Retfærdigheds Fiender, der opholde sig i
Landet, maatte ogsaa fatte høye Tanker om deres Færdighed i at skiule deres
Last, hvis jeg vil lade en Betragtning over deres Konst-Greb blive tilbage.
Skulde jeg holde mig den Instrux efterretlig, som een mig Ubekiendt ved en
Skrivelse forlængst har givet mig, kunde Uretfærdigheds Tienere rose sig af et
besynderligt Privilegio, der fritog dem fra de Jrettesættelser som andres Laster
ere underkastede; men, da min Lydighed imod en maaskee interesseret Pen er
saare liden, vil jeg under Sandheds og billigheds Anførsel forføye mig til de
Steder, hvor Retfærdighed i sær skulle have sine Tilbedere, jeg vil gaae ind i
hendes Templer, for at see Beskaffenheden af hendes Dyrkelse, og undersøge,
hendes Betienteres Conduite. Mine Læsere see uden Vanskelighed, at det ikke
er mit Øyemerke i disse Blade, at anføre alle Retfærdigheds Classer, som de af
Aristotele ere indrettede, ikke heller at vise alle de Maader, paa hvilke Retfær¬
dighed bør lade sig see; jeg vil allene giøre mig Flid for at forestille, hvor lidet
Retfærdighed hos mange iblant de saa kaldede Rettens Betientere haver at sige
For at gjøre Materien desto meere behagelig, og at forsøde den Bitterhed,
som Sandhedens Fiender mueligt faae i Sinde at udspye paa der uskyldige Pa¬
piir, vil jeg efter de Samles Manerer forestille Retfærdighed under er billede
af en Gudinde; Hendes Residence burde være i Dom-Huusene, der ere ind¬
viede til hendes Tieneste Dommere, Procuratores, og Vidner bunde være
de, der skulde mantenere hendes Dyrkelse; Samvittighed og Sandhed ere
hendes fortroligste Venner: Den første er en Premier Minister i hendes Hof,
der stedse har sit Øye paa hendes helligste Love, for at indrette sine Gierninger
efter de samme; den sidste stræber hun efter Muelighed at drage ud af sit Mør¬
ke, hvor den ofte maa blive: Den første er som hendes Statholder, den hun¬
sender til sine Betientere, for at erindre dem om deres Pligter imod den sidste
Denne Gud ude har, som andre sine Søstre, der arbeyde paa Verdens Lyksa¬
() Muscoelskum terras fraa religvit, Ovide in Mekam¬
