207
lighed, den Skibne, at hun maa ligge til Feldt imod dem, hvis Gode hun stræ¬
ber at fordre. Menneskenes Laster ere hendes afsagde Fiender, og iblant
disse har hun i sær at giøre med Fire, der ofte give hende farlige Stød, og for¬
jage hende af sin Residence. Den mægtigste iblant disse er en bekiendt Bedrager
ved Navn Prosopolessig eller Persons Anseelse, denne er som Anfører for de tre
andre, nemlig Gierrighed, Særdeles Gunst og Særdeles Gad.
Jmellem Gudinden Retfærdighed og disse hendes Fiender ere forefaldne
mange Skiermytzler; hendes Betientere have ofte u-formærkt gjort sig til Over¬
løbere fra hendes Leyer, hvilket har givet Modstanderne Styrke, at Seyeren
gierne er bleven paa deres Side, og Uskyldighed, der stedse har staaet i Allian¬
ce med Retfærdighed som sin trofaste Beskyttere, har de fleeste Tider maat gi¬
ve sig paa Naade og Unaade. De stedsevarende ulykkelige Expeditioner gave
endelig Gudinden den Underretning, at hun jo før jo heller maatte gjøre Anstal¬
ter til en Vaaben Stilstand for at undersøge Aarsagerne til det vedvarende
Onde, Hun indlod sig da i Conference med sine Fiender, og for at forekom¬
me videre Stridigheder, begierede Oplysning om Kilden, hvor af Skaden ud¬
vældede, i Haab, at, naar de onde Grunde bleve kuldkastede, skulde de skadeli¬
ge Følger af sig selv ophøre. Betienterne, der ikkun havde deres egne For¬
deele i Sigte, og ønskede intet meere, end een idelig Continuation af de begyndte
Krige, der forsikrede dem stedse om et anseeligt Bytte, havde i Forveien gjort
saadanne Anstalter, at Fienderne vægrede sig ved at svare paa Gudindens For¬
langende.
Sandhed, hvis Lykke iblant Menneskene er saare liden, havde faaet Un¬
derretning om den oprettede Stilstand, indfandt sig derfor hos Gudinden Ret¬
færdighed, for at opdage de Aarsager, der gave Fienderne Sværdet Haan¬
den; Hun erholdt strax Audience, og blev imodtagen med største Venlighed;
Hun gav omsider sine Tanker, og betienede sig af følgende Ord: De forder¬
vede Sæder i Verden har moxen fordrevet Kierlighed af de menneskelige Sæl¬
skaber, og givet Plads til nogle bekiendte Røvere, som kaldes Processer. Disse,
svarede Retfærdighed, maa ansees som Mala necessaria, eller saadanne Ting,
der ere fornødne, skiønt de ere onde efter Verdens nærværende Tilstand, man
maatte gaae i Raad med Daarlighed, om man vilde arbeyde paa deres Un¬
dergang, og man maatte beskiemmes i sit Haab, om man vil vente saadanne
Tider, da dette Ukrud aldeles skulde blive ødelagt. Saasom dette Ønske vilde blive
forgieves, saa begierer jeg intet meere, end at man i sin Omgang med Proces¬
ser vilde have mine befalinger for Øyet, og give den Uskyldige sin Ret. Jeg
tilstaaer gierne, svarede Sandhed, at Processer ere fornødne, og jeg venter ikke
den lyksalige Tiid, da Tvistigheder iblant Mennesker skulle ophøre, og Kierlig¬
hed beholde et almindeligt Regimente, ikke desto mindre meener jeg dog ey at
