
for Udflugter. J alt dette maa det dog heede, at Retfærdigheds Regler stren¬
gelig blive efterlevede, og den meest uretfærdige Dommer er saa ublue, at han
roser sig af den største Upartiskhed.
Dette maa jeg endnu erindre, at mange forsømme deres Pligter, fordi
de vide dem ikke. Du lider ofte, yndige Gudinde, fordi Dumhed og Van¬
kundighed sætter sig paa Dom-Stolen. Jeg begriber ikke, hvad Aarsagen
kand være, at en stor Deel hige efter det, som de ey haver Kraft til at forestaae.
Mange indbilde sig, at det vigtigste Dommer-Embede vil blive dem let, naar de
allene har prydet deres Hylde med Lov og Forordninger, og i et par Aar udgi¬
vet sig for Dyrkere af Jurisprudence; deres heele Lovkyndighed ligger ofte i en
Attest, og deres Habilite til at forestaae de vigtigste Embeder, findes ofte i de¬
res Kiste. Sligt bliver Aarsagen, at uværdige Fødder ofte betræde dine Temp¬
ler, og at den sidder som en Dommer ved en Bord-Ende, der kunde tiene sit
Fæderne-Land meere, om han var bleven Kiøbmand eller Feldtskier. Tider¬
nes Vankundighed har fordum været saa stor, at mangen Bisp kunde end ikke
skrive sit eget Navn, men maatte betiene sig af andre. Jeg lyver ikke, om jeg
siger, at det i vore Høylærde Tider mangler ey paa saadanne Dommere, der
have Møye med at oplæse den Dom, som andre have forfattet. Naar dette
har sig saaledes, hvo skulde vel da forundre sig over Retfærdigheds Skjebne?
Dog de vankundige Dommere indbilde sig vel at have noget, der kand tiene
til deres Forsvar; De beraabe sig vel paa de Gamles Skikke, der pleyede at
afmale Retfærdighed med et Klæde for Øynene, de meene vel, at Retten kand
aldrig vente sig meere upartiske Betienter, end naar Dommere ikke kand see,
og de haabe, at deres Hænder ere tvettede i Uskyldighed, naar de selv ingen
Deel have i Dommens Forfattelse; men jeg frygter, at denne Undskylding er
ligesaa svag, som dens, der vilde dervere de slette Følger, som hans Uduelighed i
Embedet drog efter sig, af sin Patrons Letsindighed, ved hvis Hielp han var
sat paa en Post, den han ey kunde forestaae.
Papiret tillader ikke at anføre meere af den forjagede Samvittigheds¬
mærkelige Tidender, det Tilbagestaaende skal derfor blive meddeelt i de følgende
Blade. Men, da jeg har at gjøre med saadanne Brødre, der paa det nøye¬
ste iagttage alle Formalitæter, og de mueligt vilde kaste mine Erindringer i
Vinden, fordi jeg eene tvert imod Loven angriber deres Personer, da Sande¬
Mænds Tog bør forrettes ved fleere, maa jeg her til min Precaution og mit
Foretagendes Retfærdiggjørelse sige dem, at jeg hverken er den eneste,
der seer deres Feyl, ikke heller den eneste, der offentlig
sætter dem til rette.
