213.
No. 25.
Udgivet den 30 Octobr. 1744.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Jurisconsultorum idem status & Medicorum,
Dama qvibus licito sunt aliena lucro.
Hi morbis ægrorum, agorum litibus ili¬
Dant patienter opem, dum potiantur opes.
D¬
e skeele Øyene, med hvilke mit Morale bliver anseet af mange, og de
foragtelige Critiquer, som her og der blive gjorte over een og anden
af mine Betragtninger, have langt fra ikke de Virkninger i mit Ge¬
mytte, at jeg derudover skulde lade Modet falde, og forlade de forskandsede
Fædernelandets Laster; Enhver ufornuftig Dadler anseer jeg som en svag¬
Fiende, og alle hans Foretagender som intet betydende Udfald, hvorved han
røber sit lidet Forraad paa Fornuft, og selv med uforrettet Sag maa rykke
tilbage. Mange have anseet det som en stor Forgribelse imod Retfærdigheds¬
saa kaldede Haandthævere, at jeg vil kalde deres upartiske Væsen i Tvivl, og
mange paastaae, at det er allene Ondskab, der giver mig Øyne til at see de
Feyl, som andre ikke kand mærke. Jeg er vant til at høre saadanne Dom¬
me, jeg har ogsaa Ryg til at bære dem, allerhelst Erfarenhed har lært mig,
at Ondskab og Jndsigt i Sandhed betyde i Fordærvelsens Sprog et og det
samme. Jeg har fundet fornøden at anføre dette, ikke for at tale noget til
mit Arbeydes Forsvar, men allene for at erindre mine utidige Censores
at deres Slutninger røre mig ikke, og at deres Umag med at storme imod
Sandhed er altsaa forgiæves.
Hvad mine sidste Blade angaaer, da bliver det klart for enhver Vel¬
dømmende, at mine Tanker derudi ikke ere almindelige, og at jeg ingenlun¬
de beskylder alle Dommere. Jeg angriber allene de Jnteresserede, de Listige
og Vankundige, og jeg har endog, for at gaae den meest uskyldige Vey, la¬
det deres egen Samvittighed tale, da jeg er vis paa, at de ikke skulde give
sig selv mildere Domme, om de torde kalde sig til Regnskab, og at de in¬
genlunde kand agte sig selv for Retfærdigheds Befordrere, om endskiønt in¬
tet Øye har kundet see deres Huusholdning. Ligesaa billige Tanker meener
jeg og mine Læsere fatte, naar de see dette mit Ark. Redelige Procuratores,
om de end ere som vare Fugle, findes dog, og jeg understaaer mig ikke med
nogle at sige, at en Procurator som Procurator ikke kand være en god Phi¬
losoph; Jeg tilstaaer gierne min liden Erfarenhed, og bekiender reent, at
jeg endnu ikke har kiendt et Menneske af det Slags, hvis Conduite har i al¬
