214
le Maader været retmessig, men skulde jeg deraf gjøre Slutninger til alle¬
eller bør jeg ikke med billighed supponere, at, hvad der synes sort i mine
Øyene, kand være hvidt i andres, Overalt bliver det ikke min Maade, at
røre ved dem, hvis Feyl skiules af deres Dyder, Jeg vil derfor i disse mi¬
ne Blade allene drage dem for Lyset, der aldeeles sætte deres Pligter tilside,
der ansee Domhuusene for Skuepladse, og sig selv som privilegerede Acteurs,
der have Frihed til at spille een Comoedie efter den anden, og ved andres Tra¬
gædier at forandre deres egen Scene til det beste. Disse holde ikke bedre
Huus med Samvittigheden end Dommerne i mit forrige Ark, ikke desmin¬
dre maa de dog taale, at den taler et par Ord, som kunde tiene til deres
Forbedring, hvis Sædvane ey havde gjort dem haarde.
Samvittighed blev ved at fuldføre sine Beretninger, og hørte jeg den
at aflegge følgende Vidnesbyrd om de øvrige Retfærdigheds Betientere:
Procuratores, store Gudinde, ere nogle selsomme Folk, og deres Konst-Greb
ere saa mange, at jeg neppe finder mig i Stand til at anføre dem alle. Jeg
har gjort mig saadanne Tanker om de flestes Opførsel, at jeg anseer dem
for dine farligste Fiender, og du skal uden Tvivl tænke det samme, naar jeg
viser dig deres Veye, Efter første Anseelse synes disse for Alvor at ville un¬
derstøtte dine forfaldenne Sager; De give sig ud for Uskyldigheds Beskyttere,
og føre Navn af de Forurettedes Talsmænd, men deres sædvanlige Messures
lære os, at de selv ansee deres Constitutioner som Feide-Breve, eller saa¬
danne Patenter, der give dem Friehed til at forstyrre den almindelige Fred,
og være det menneskelige Kiøn paa Halsen. En Dommer, der elsker Ret¬
færdighed, faaer disse til Fiender, og, naar Dommer-Sædet beklædes af
Vankundighed, gjøre de Retten til et fuldkommen Skuespil.
Procuratores, naar de ey vil beskiemmes af den største Hob, maa ikke
saa meget studere Jurisprudencen, som Stats-Videnskaber, de fleste be¬
vise sig ogsaa at være store Politici, De begribe, at deres Lykke hænger af
andres Ruine, og at deres fornemste Jndkomster beroe paa Borgernes ind¬
byrdes Stridigheder; det er derfor en Hoved Marime i deres Stats-Cate¬
chismo at faae Uenigheds Sæd iblant Menneskene, for siden at fiske med
Fordeel i rørte Vande. De afmale Følgerne af en intet betydende Stridig¬
hed med saadanne Farver, at en enfoldig Mand bilder sig ind, at hans Ære
og Velfært staaer i Vove, hvis han ey betiener sig af en Procurator, for at sø¬
ge Revange, og det bliver dem saa meget mindre vanskeligt at naae deres Maal,
som de veed, at den mindste Fortørnelse er nok til at sette et Menneske i Har¬
nisk. Et fredsommeligt Gemytte giver derfor lidet Vand paa Advocaternes
Mølle, og det Ord Forliig er et Torden-Skrald i deres Øren, fordi det
strider imod deres Politique. Jmod dette kunde jeg vel vente adskillige Jnd¬
vendinger, og mangen ublue Rabulist skulle vel kaste mig sine Freds-Forslag
i Næsen; Men jeg siger som før, at de fleeste ikke uden Bævelse kand høre
