216.
Tvistigheder; En interesseret Doctor finder sin Regning ved at holde den
Syge længe ved Sengen, og med sine Medicamenter at indgive ham nye
Sygdomme: En interesseret Procurator tiener sin Pung ved at skaffe sin
Principal ti Tretter for een, og ved at forlænge Processen et Aar efter et an¬
det. Begge betiene sig af renseende Midler, den første purgerer Legemet,
den sidste Lommen: Doctorens Recept skrives ikke omsonst, Talsmandens
Stevnemaal meget mindre; Den førstes Piller ere gierne bittre, den sidstes
Chicaner ofte ufordøyelige. Begges Nærværelse er skadelig og kostbar; En
Medicus vil betales for et hvert Skrit, og skal en Procurator skynde sig til Tin¬
get, maa hans Vogn smøres. (*) Begge bane sig paa een Maade Veyen til
deres Lykke, en Doctor veed at tale om sin Experience i Medicinen, en
Advocat ved at rose sin Færdighed i Loven; Den første vil være Apollinis
Søn, den sidste Justiniant Geheime-Raad. Begge vil passere for Mira¬
kel Magere. Hin kand giøre Døde levende, denne kand forvandle Fluer til Ele¬
phanter, den største Ret til den største Uret; Begge profitere ved en Leylighed,
dog saa at den Første baner Veyen for den Sidste; En Læge forøger sin
Casse ved at befordre Patienten til Graven, og aabne Plads for Arvingerne til
den Dødes Midler, og, naar Gierrighed bringer disse i Haaret om Byttet, bli¬
ver Advocaten Meglere, og Stervboen i Hast forvandlet til et Aadsel, hvis
feedeste Stykker blive Rov Fuglens Deel, og de egentlige Eyere maa lade sig
nøye med Radden. Slutningen bliver denne: Gud bevare os fra dem Beg¬
ge, En anseelig Skribent har givet nogle merkelige Erindringer, af hvilke jeg
vil anføre disse Tag dig vare for Apothekerens Recipe, for Advocatens
Mund, og en Notarii Etætera.
Jeg anseer det som en stor Feyl hos mange Procuratores, at de forlade Sa¬
gen, og angribe Personer; man seer, at denne lastværdige Sædvane hersker i
et Land meere end et andet. Vi finde de Steder, hvor man indbilder sig, at
en Procurator, der ey forstaaer at spille Giek med Dommeren, der ey har
Hierte til at forlede enfoldige Vidner, og bringe dem ved Omsvøb og indviklede
Spørsmaal til at benægte det i Dag, som de bekræftede i Gaar, der skaaner sin
Vederpartes Ære, og er fattig paa alle nærgaaende Expressioner fortiener ikke at
være den, han er, og Faa finde ham i Stand til at agere en Sag med Lykke,
mende Fornuftiges Tanker ere langt anderledes: De holde for, at en Mand,
der procederer paa saa ulovlig en Maade, forstaaer ey at gaae frem efter For¬
nuftens Anførsel; De ansee hans Skields-Ord og raae Tale med saadanne Øy¬
ne, at han med intet meere beviser sin Fattigdom paa grundige Argumenter, og
de meene, at hvis han fortiente Sted paa Advocaters Catalogo, gik han anderledes
til Verks. De bedrage sig ikke heller i saadanne Domme; Jeg for min Deel
har stedse været af den Tanke, at en Prædikant, der ikke lader sig høre uden efter
1) De ficus olvente roes erepet, unsitur aris,
Causidicum mos est ungere, ne taccat.
