218.
torde røre ved deres Feyl. Sølv kand de ikke alarmeres, fordi jeg drager den
for Dagen, og giør deres Laster offentlige. Deres Formalitæter hielpe dem her¬
ikke, og vil de excipere Forum, komme de nu forsildig. De ere Fiender af det
almindelige Beste, og jeg har attaqueret dem efter Ordre. Hvor klogelig handlede
nu ikke Danmarks Jndbyggere, om de lode Kiærlighed faae nogen nærmere Ind¬
gang, og paa mueligste Maader stræbte at undgaae saa ubarmhiertige Hænder.
Jeg troer, at et mavert Forlig er alle Tider bedre, end den fedeste Process,
og man seer, at en Tvistighed kand begyndes om vigtige Capitaler, men førende
Tretten er tilendebragt, har den faaet en merkelig Svindsot. Jeg erindrer mig
at have læst om tvende Personer, der begge vare enige i at finde en Østers, men,
da de ey kunde forenes om Deelingen, forføyede de sig til Dommeren; Den¬
ne fældede Dom i en Hast, gav enhver af Parterne sin Skall, og beholdt Indhol¬
det for sig selv som betaling for sit Arbeyde; Jeg skal ikke sige, om denne Maa¬
de at afsige Domme er ved en Tradition bleven forplantet til andre, Vist er
det, at de fedeste Deele falde gierne i Betienternes Lod, og Skallerne overlades
til de stridende Parter, ikke desto mindre kand den almindelige Skade ey giøre
Mennesker kloge, ja vi see end og store Tvistigheder daglig at reyse sig af lidet vig¬
tige Begyndelser, saa det synes, at Domhusene have samme Skjebne, som de
lærde Auditoria, hvor store Mund Krige reyse sig ofte om en Glose, og hvor al¬
le Ting sættes i Bevægelse, for at faae Vished om Farven af Catonis Hose¬
Baand.
Jeg har allerede erindret, at man maa ansee Processer og Hustruer med li¬
ge Øyne, thi de ere begge et fornødent Onde, det vilde ogsaa give Anledning til et
større Onde, om Retfærdighed ikke blev haandhævet paa den Maade, dog me¬
ner jeg, at man i Tvistigheder af liden Betydenhed kunde gaae en kortere og min¬
dre skadelig Vey, og just ikke behøve Advocaternes Mellemhandling og vidtløfti¬
ge Omsvøb, men laane Tyrkernes Manerer, blant hvilke det skal være brugeligt,
at de stridende Parter møde for Dommeren allene, der hører dem Begge, afsiger
strax Dommen, og dømmer den Skyldige som en temere Littigans til hundrede
Slag. Denne Vey synes vel at kunde anstaae en Tyrk, men ikke en Christen;
jeg er derimod af den Tanke, at, naar det anstaaer en Christen at sette Kiærlighed
aldeles tilside, og bringes i Allarm ofte formedelst en indbildt Fornærmelse, kand
det ogsaa være ham anstændigt at underkaste sig Straf, Processen blev paa den
Maade baade afgjort snarere og med større Fordeel; thi, omendskiønt den Skyldi¬
ge fik en banket Ryg, saa beholdt han dog en heel Pung.
Jeg har ellers merket, at den Feyl, som findes hos Mennesker, af een at
giøre Slutning til alle, lader sig ogsaa see i deres Domme om Rettens Be¬
tientere, jeg maa derfor erindre, at saadanne Tanker grunde sig hverken paa
Billighed eller Sandhed; jeg tilstaaer gierne, at disse Poster ere meget slibri¬
ge, og at mange Snarer kastes i Veyen, i hvilke man snart kand falde; Jeg
tilstaaer ogsaa, at den store Hobs skammelige Afvene give Anledning til de lidet
