219.
gunstige Domme, som i Almindelighed fældes over Dommere og Procurato¬
res, men den maatte ingen Øyene have, som ikke kand see mange af begge Slags,
der ere ligesaa oprigtige som forsigtige, og giøre sig ald Flid for at trænge igien¬
nem de Anstød, og overvinde de Fristelser, som mode paa saa farlige Veye.
Hvad de andre angaaer, bor man skye dem som en Pest; thi de ere truende Come¬
ter, og, naar deres Tal er stort, meener jeg de burde som andre Lande-Pla¬
ger have Sted i Litaniet. Jeg har ofte tænkt paa den Spanske Kongens Fer¬
dinandi Anstalter, om hvilken man fortæller, at, da han sendte Indbyggere,
til America, forbod han strengelig, at ingen Advocater maatte bringes til Lan¬
det at ikke den fierde Deel af Verden skulde ved dette Ukrud blive foruroeligget,
og bragt i lige Forvirrelse med de andre; Han har mueligt frygtet, at de nye
Jndvaanere skulle blive plagede og ophidsede imod hinanden af disse Fredsha¬
dere, der lee gierne, naar andre bande, og giøre sure Miner, naar Borgerne
ere enige.
Guderne selv har været bange for disse Ulve, og til Beviis paa dette meddeeler jeg følgen¬
de Fabel: Jupiter, der pleyede at extravagere, blev engang greben af sin Hustrue, der ansaae
hans Gierning med største Fortornelse, hun resolverede derpaa at sammenkalde et Geheime-Con¬
seil af de øvrige Guder, for at høre deres Betænkninger om hendes Mands Utroeskab, og paa¬
hvad Vey hun best skulde søge at hævne sig. De gave hende adskillige Raad, iblant andre dette,
at hun med snareste skulde appellere til en Tampe-Ret; de gave hende tillige Anviisning paa en
durchbreven Advocat, der var i Stand til at udføre hendes Sag. Jupiter, som intet vidste af
dette, søgte efter sin Maade at giøre sin Hustrue adskillige Douceurs, for at vinde hendes Yndest¬
Hun begegnede ham med Koldsindighed, og truede ved andres Hielp at styrte ham fra Thronen for¬
sin Misgierning. Dette agtede han intet, og disse Trusler vare alt for svage til at udtvinge et Løfte
om Bedring; Endelig lod hun ham vide, at hun havde beordret en Procurator, der skulde give ham
Sag; men neppe havde Gudinden sagt dette, førend Jupiter strax faldt til Fode Tillad mig ikke sag¬
de han, at blive et Rov for dette glubende Dyr; han og hans Brødre har forlængst forstyrret Jor¬
den, vil du nu ogsaa, at de skal vende op og ned paa Himmelen; vi tabe begge, naar vi falde for¬
saadanne Hænder, og den liden Ære, som jeg endnu kand have tilbage, vil gandske vist gaae i Lø¬
bet. Man fortæller, at ingen iblant Verdens Indbyggere har meere kundet skrække Fanden, end
de Scholastiske Haarkløvere, jeg troer, at de Procuratores, om hvilke jeg her taler, ere ligesaa¬
skrækkelige Bussemænd som hine, og at Luciser selv kom til kort, om han i at udfinde Subtilitæ¬
ter og Sophisterier vilde certere med de samme.
Førend jeg forlader disse selsomme Skabninger, maa jeg røre lidet ved en særdeeles Eggen¬
skab, som de kand rose sig af frem for andre at besidde i en høi Grad. Jeg har selv erfaret, og
andre have vudnet, at mange Jurister, og i Særdeleshed en anseelig Deel af Procurator Hoben,
ere store Præste-Hadere, og tale med yderste Foragt om den geistlige Orden. Jeg drister mig ikke
at sige, enten de i deres haanlige Domme sigte allene til Personerne, eller paa en fordækt Maa¬
de søge at prostituere deres Embede. Men hvad Grund de end maatte have til deres frekke Slut¬
ninger, meener jeg dog, at de dermed vise liden Fornuft, og røbe et Hierte, der ikke er vel affe¬
ctioneret imod Religionen. Jeg tilstaaer, at mange Lemmer af den geistlige Familie føre et
Liv, der viger langt fra de Ordens Regler, som i Besynderlighed forbinde dem til en Exempla¬
risk Gudsfrygt; men jeg troer, at hvis Procuratores vilde vise sig flittige i at efterkomme deres
egne Pligter, og stræbe efter Muelighed at overvinde deres eget Embedes Vanskeligheder, blev
en liden Tiid tilovers, i hvilken de kunde løbe Storm til andre, og forfatte Planer til Geist¬
lighedens Reformation. De bilde sig ind, at deres Fornuft er af det fineste Slags, og at deres
deligte Hierne giver dem saa velgrundede Religions Princivig, at de ikke finde sig forbundne til
