218.
skee, naar han stedse mangfoldiggiører sine Jndtægter, og for at spare paa Ud¬
gifter, forbinder sig ved Eed at vilde leve et uselt Liv, jage Kierlighed til Næ¬
sten paa Døren, og fatte Forsæt ey at rore ved sin Nød Skilling. Dette sit
Løfte holder han og som en ærlig Mand; hans Liv er Cynisk, og for at fylde
Pungen, udhungrer han Legemet; han vredes paa Naturen, der befordrer
Madens Fordøyelse, og han ønskede sig gierne Obstruction, at et Maaltid kun¬
de være nok for en heel Uge; han holder sig de fleeste Tider inden sine egne Vegge
for at spare paa sine Klæder; han har været Enke-Mand i tredive Aar, og naar
han tre gange om Aaret lader sig see i Kirken, drager han den Kiortel, som
blev forfærdiget til hans Bryllup. Han bilder sig ind at være Herre over sine
Penge; men i Sandhed, han er deres Slave, og de gyldene Lenker, som hans
Begierlighed har kastet paa hans Hænder, forbyde ham at see de Nødlidende til
gode; Hans egne Venner erfare ikke hans Hielp, og han gik oftere paa Accord
med vor Herre, end han giør, hvis han ikke ved den Leylighed skulde give en
Skilling i Tavlen. Begge disse Brødre, hvis Huusholdning jeg her haver an¬
ført, vise sig som Gierrigheds Trælle, men de aflegge ogsaa Prøver paa Gier¬
righeds ulige og stridige Aarsager: Den første higer efter Penge, for igien at
udøse de samme; den sidste samler, for stedse at beholde.
Gierrigheds Last har endnu fleere Aarsager, hvilke paa eftertrykkeligste
Maade kand forestilles i Exempler: Litigantius havde ikke saa snart seet Lov¬
Bogen, førend han fattede Forsæt at handle imod dens Bydende; den Lykke,
som har givet ham et lidet Trin for andre, misbruger han til at øve en
ugrundet Myndighed, naar Hiernen er bragt i Confusion ved en Glæde-Drik,
anseer Manden sig som en Monarch, der efter eget Tykke og fuldkommen Magt
kand handle med sine Medborgere. De Ringere maa da tiene til hans For¬
lystelser, og, som Byen, hvor han opholder sig, er ikke ulig en Daare=Kiste,
bliver det ham let at spille Nar med alle dens Jndvaanere. Jmidlertid har
een og anden fordristet sig til at kige ham ind i Kortet, og de mange Comoe¬
dier, som han længe har spillet ere endelig blevne sluttede for ham selv som
Sørge-Spil. Jntet tiener ham mindre, end Rolighed, og, naar han er frie
for Tretter, falder han gjerne i Sygdomme; hans Liv er derfor en Kiæde af
farlige Processer, og, som han taber ved dem alle, kand man ikke undre sig,
at hans Udgifter ere store. De anseelige Depenser gaae ham hver Dag i Ho¬
vedet, og han tænker derfor stedse paa Vederlag. De Domme, der have
skildt ham ved sine Midler, meener han tillige at have frietaget ham fra alle
Tynger, og givet ham Frihed til at sammenskrabe nye Capitaler. Han gaaer
derfor paa Uretfærdigheds Veye, naar han kand blive forsynet med en Obli¬
gation paa en anseelig Summa, tager han ikke i Betænkning at undertrykke
den ugudengste Sag, og med falske Farver at afmale Misdæderens Uskyldig¬
hed; han seer sig om paa alle Kanter, og han har lært at slibe ved alle Leylig¬
heder, hans Begierlighed efter Penge, der ofte er geledet med Hengierrig¬
