230
og anførte med temmelig Assurance, skulde man slutte, at Mennesket, der haver
ingen høyere Kundskab at følge, end Naturens, kand umuelig ved sine Slut¬
ninger gaae saa vidt, at han kand kiende de uordentlige Begierligheders Veder¬
styggelighed; han maa efter deres Tanker allene lade sig nøye med at raisonnere
om det Udvortes, og han fatter ikke, at det indvortes Onde giør et Menneske stin¬
kende for sin Skabere. Jeg maa tilstaae, at jeg ikke antager disse Domme for¬
ubedragelige, og jeg har gjort mig Fliid for at finde saadanne Vidnesbyrd, med
hvilke jeg kunde bevise Contrarium. Det synes vel at være min foresatte Sag u¬
vedkommende at anføre nogle af de samme, ikke desmindre vil jeg dog meddeele
mine Læsere nogle faa, der lære os, at vi ey med en blind Lydighed bør anlage al¬
le Domme for Sandhed, fordi de høres af Mænd, der har gjort sig anseelig¬
ved Lærdom. En gammel og tillige berømmelig Engelsk Skribent har viist sig
flittig i at uddrage af adskillige Hedenske Skrifter saadanne Lærdomme, hvilke,
som de ere velgrundede Følger af Naturens Lov, ikke stride imod den Skrevne;
Jblant andre anfører han ogsaa disse eftertænkelige Ord: Af alt Onde er Be¬
gierlighed det første og tillige det største (?) saa vel som og den H.denske
Poets Juvenalis merkelige Tanker, der siger et Sted i sine Satyrer, at den, der
i sit Gemytte gaaer frugtsommelig med noger Ondt, giør sig ligesaa
skyldig, som om han begik det i Gierningen. ( Jeg vil ikke paa disse
fornuftige Slutninger grunde mine Tanker, naar jeg sætter Gierrighed som en
Hoved Aarsag til det meste Onde i Verden, naar mine Læsere har efterseet disse
mine Blade, overlader jeg til deres egne Domme, om de vil underskrive mine
Meeninger eller ikke.
Øyemerket af min sidste Betragtning var allene at forestille Gierrighed som
en Last, der iblant alle fortiener den overste Rang, fordi ingen meere, end den,
strider imod den sunde Fornuft, og ingen aflegger stærkere Prøve paa et Menne¬
skes forunderlige Qvalitæter, der indretter sine Gierninger efter Sandsernes
Forskrift, en Lov, som allene er given de Skabninger, hvis Jndretning i Hen¬
seende til Egenskaber og Væsen synes i Ypperlighed at give Menneskenes meget
efter. Jeg giorde mig ogsaa Flid for at vise Gierrigheds adskillige Aarsager, an¬
de, som maaskee maatte faae opladte Øyne til at see Vederstyggeligheden i La¬
sten, kunde tillige blive underrettede om dens egentlige Kilder, at deres
Forandring til det bedre kunde blive meere grundig og meere bestandig. Enhver,
der ikke finder Lyst i at storme imod Sandhed, tilstaaer uden Tvivl Rigtigheden,
imine Tanker, og en Elsker af Gierrighed begriber lettelig, om han vil, at La¬
sten er af det Slags, der ingenlunde bunde have Sted hos ham som et Menne¬
) Richarius Holdeport, fine Theologiske Trelestioner anfører dette,
Taarup, her forio Aar en Flod. 65. Timon apud Achenæum¬
ed 10 Septer, 10 ved S. - oc vre.
Scelus intra se tacicum qvi Logitat ullum.
Facti crimen habet.
Depolis in Sator 13.
