231.
ske, og af de Pligter, der paaligge ham en fornuftig Skabning, stedse at arbey¬
de paa sin Tilstands Fuldkommenhed, hvilket i Besynderlighed skeer ved at be¬
flitte sig paa Dyden, og giøre sig løs fra Laster, ere ikke svage Bevægelsers Aar¬
sager, der burde opmuntre ham til at give Gierrighed Afskeed. Men da Sæd¬
vane og en skiult skiønt urimelig Fornøyelse ofte gjør en Last saa behagelig, og
hielper den til at fæste saa dybe Rødder, at den ikke uden med Magt kand opryk¬
kes, og Mennesket ligesom maa giøre Vold paa Naturen, naar han skal slide sig
løs fra dens Herredomme, saa vil jeg ikke vægre mig ved endnu i disse mine Bla¬
de at fore Pennen mod saa skadelig en Fiende, og under Sandhedens Beskyttel¬
se forestille mine Brødre de sørgelige Jndflydelser, som Gierrighed haver i det al¬
mindelige Væsen, for end og at vise Passionens Slaver deres Pligter som Bor¬
gere, og hvor uværdige de vise sig selv til Sted i et Selskab, saa længe de sigte imod
deres egne Brødre under en saa farlig og rasende Fiendes Fane.
Det er vanskeligt at sige, enten de blodige Krige, der forstyrre Verdens
almindelige Fred, ere Virkninger af Regiere Syge eller Gierrighed. Dette
veed vi, at, da Kierlighed forlod Verden, mistede det menneskelige Kiøn een af
sine sterkeste Forskandsninger; Gierrighed, der havde gjort alt hvad den kun¬
de, for at fordrive en Fiende, der meget hindrede dens Fordeele, forsømmede sig
ikke, men udsendte Krigs-Guden, som sin fornemste Betient, for at stifte et
almindeligt Oprør iblant Verdens Indbyggere, og bringe det ene Rige i Har¬
nisk mod det andet. J saadanne Affaires gaaer Avind ham meget til haande;
thi, som den anseer Menneskens Lyksalighed med skeele Øyne, saa gjør den, hvad
den kand, for at oprore Begierlighederne, og giøre de Rigdomme, som findes
i et Land meere end et andet, saa store, at man giør sig Fliid for at finde Aarsager
til Krig, der kand have Skin af Retfærdighed, siden Velanstændighed befaler
Menneskene methodige og efter visse Regler at dræbe hinanden. De, der have
nogen Erfarenhed i de ældere og nyere Tiders Historier, bekiende alle, at en u¬
mættelig Begierlighed efter Rigdom har givet Anledning til mange bedrøvelige
Tragoedier, og at mange tusinde Mennesker ere opofrede for at stille en gierrig
Princes Graadighed efter Fremmedes Midler. Jeg veed vel, at Nidkierhed i
Religionen og Begierlighed efter at udvide det Roman Catholske Rige, skal tie¬
ne til et Dekke, der maa lade sig bruge for at besmykke Spaniernes Tog til den
ubekiendte Verden, og retfærdiggjøre den barbariske Grumhed, som de øvede
imod de Americanske Indbyggere; men de ere saa, der lade sig forblinde af disse
Sminker, og, naar man tager Skiulet tilside, seer man en Gierrighed, der er u¬
beskrivelig, og erfarer med Vished, at de Rigdomme, som i Overflødighed fand¬
tes i den fierde Deel af Verden, dreve Spanierne til at besøge Landet, og lige¬
som transformerede dem til rivende og glubende Dyr, der have givet Materie
til de bedrøvelige Historier, som endnu ikke kand læses uden største Bevægelse.
Skulde sligt være skeet, for at bringe Hedninger til Troen, maa man tilstaae,
at Verden lidet kand være tient med saadanne Prædikantere, og at Spanierne
