232
har, som deres ypperste Præst, sat Religionens Væsen i at berige
sig selv.
Det er ikke Gierrighed allene, der begynder Krigene, men den fortsetter
dem ogsaa med Lykke; En Fæstning erobres ikke altid ved Canon-Skud, og de
gloende Kugler giøre ofte mindre Virkning end de gyldene. Naar Gierrighed
har indtaget Commendantens Hierte, ere alle Fortificationer forgieves, og,
naar en Forræder opholder sig i Staden, der for en Summa Penge, opofrer¬
all Kierlighed til Fæddernelandet, blive de sterkeste Muure lette at bestige. Saa¬
længe Fiendtlighederne vedvare paa begge Sider, har Gierrighed bemestret sig
Soldaternes Gemytter, at de i hobetal søge efter Bytte, ja denne deres Graadig¬
hed er ofte Aarsag, at Seyeren bliver paa deres Side, der ikke kunde vente sig
den, den er ogsaa Aarsag, at Mennesker blive medhandlede som Fæe; Ja man¬
ge farlige Krige blive omvexlede med en taalelig Fred for det svageste Partie, al¬
lene fordi man lader Hænderne forgylde, der skulle fore Sverdet. Jeg erindrer
mig herved den Russiske Czarindes Catharinæ Alexiewnæ kloge Resolution, der
betienede sig saaledes af den Tyrkiske Veziers Gierrighed, at hun frelsede den
beste Deel af det Russiske Krigs-Folk tillige med hans Czariske Majestæt fra en
overhængende Fare, hvoraf sees, at af Gierrighed flyder i visse Henseende ogsaa
noget, som er godt.
Jeg er bleven alt for vidtløftig i at tale om fremmede Handeler, vil derfor
begive mig tilbage i min egen Leyer, for at see det Onde, der i Overflødighed avles
i Fædernelandet af den stinkende Last, som jeg stræber at udrødde. Som Kier¬
lighed er et med de stærkeste Baand, der sammenbinde Lemmerne i et Selskab,
saa bliver det klart, at intet tiener meere til at kaste Bygningen over Ende, end
det, som angriber Grunden. Fædernelandet har vel Anseelse af et Societæt,
men jeg feyler ikke, om jeg siger, at Siælen moxen er borte, og de fleste Lemmer¬
blevne følesløse, eller rettere, at den ene Lem ikke kand fordrage, at den an¬
den lider vel. Vore Stæder vrimle af saadanne Indbyggere, der ligesom ere u¬
delukte fra alle de Rettigheder, som et vel indrettet Societæt burde unde dem,
og, naar vi eftersee Aarsagerne, finde vi dem i vore Brødres Laster, i Særde¬
leshed i deres Gierrighed. Saa snart et Menneske har solgt sig til denne Fiende,
bliver det strax fourneret med saadanne Principia, der tiene til at befordre egne
Fordeele; Landets almindelige Velfært settes af Øye, og den ene finder sig ey
forbunden til at tage den anden under Armene. Gierrighed har lagt Grund til¬
en skadelig Stats Marine, og, erindrer jeg ret, indbefattes den samme i dette
Enhver for sig, Gud for os alle.
Borgere, der giøre dette Ordsprog til deres Symbolum, føre ligesom et
Ubarmhiertigheds Skildt, og man kand strax læse af deres Ansigt, at Kierlighed
har ingen Boelig i deres Hierter; de lee af dem, der vil henviise dem til deres
Pligter, og de drive Spot med deres Lærdomme, der efter Naturens Lov sige
dem, at den ene Borger er skyldig til at rekke den anden Haanden. Deres Ly¬
