233.
dighed er større imod de Love, som deres Begierligheder give dem, og der kildrer
dem hiertelig, naar en Hykler vil raade dem til Neutralitæt. J Sandhed,
Verden var endda ikke saa ond, hvis Menneskenes Gierrighed gik ey videre, og
manges Skjebne blev ikke saa slet, dersom de ubarmhiertige Borgere vilde lade
sig nøye med deres Eget; mende, som ere neutrale, naar det kommer an paa at
understøtte andre, handle tvert imod deres egne Principia, naar det gielder om
at søge deres egne Fordeele. Avarinus bekræfter med sit merkelige Exempel
Sandheden i dette: Han har ikke lettelig ladet nogen Leylighed forbigaae, der kun¬
de tiene til hans Jnteresse, og enhver veed at han besidder anseelige Midler. Vi
gjorde ham Uret, om vi vilde anføre ham paa deres Register, der have forjaget
Kierlighed til Næsten; han holder det for noget nedrigt, at udgive en Skilling
eller to som en Almisse, og, for at beviise Urigtigheden i deres Slutninger, der i
Anledning af dette, vilde dømme ham som en lidet Medlidende, giver han snart
alle frie Adresse til sine Penge, ja for at legge sit kierlige Hierte desto bedre for¬
Dagen, udsteder han maaskee i Gazetterne offentlige Jnvitationer, for at kal¬
de dem til sig, der maatte være trængende. Hvad deyligere Beviis kand afleg¬
ges paa en god Borger og en barmhiertig Broder, Siger du: Avarinus fortie¬
ner ey saa anseeligt et Navn; thi hans kierlige Indbydelselser ere Virkninger
af hans Gierrighed, og han gjorde ey saa deylige Tilbud, dersom han ey kunde
forsikkre sig om tilstrækkelig Vederlag; hans umættelige Begierlighed foreskri¬
ver de Trængende saadanne Vilkaar, der ere utaalelige; Tolv a Femten pro Cento
begierer han til Rente, og for at forøge sin Casse endnu meere, udgiver han sig
maaskee allene for en Commissionaire, der har Frihed til at paastaae for sin
Møye anseelige Douceurs, maa jeg svare, at intet kand være billigere; hvad
kand forbinde Manden til at røbe sine Midler, og hvad kand befale ham, at la¬
de sig nøye med sædvanlige Renter, Handler han ikke efter Viisdoms Regler,
og finder han ikke, som andre Mennesker, en Drift til at befordre efter Muelighed sin
egen Fuldkommenhed, Hans Klogskab admirerer jeg derudi, at han vil see sig
forsynet med tilstrekkelig Pant, og hans Prætentioner paa store Renter aflegge
de klareste Prøver paa hans ugemeene Forstand; thi han slutter fornuftig, at,
naar Renterne ere utaalelige, og Halvdeelen af Pantet ey kand betales med Ho¬
ved Stolen, kand han giøre sig Haab om i Tiden at beholde det ene saavelsom
det andet, hvorved hans Boe tager ikke synderlig Skade.
Men, at jeg skal tale alvorlig, saa siger jeg reent, at de ubillige Renter,
som af mange paastaaes, vise de Gierrige som tærende Blod-Jgle, der ikke kand
mættes, førend de have udsuet den Trængende til sidste Draabe; hvad siger jeg,
de kand mættes, ney de fylde sig stedse, og deres Begierlighed bliver større og
større. Mange bemidlede opbygge prægtige Boeliger, og ziire deres Huuse
med kostbare Meubler, vilde de tale Sandhed, maatte de tilstaae, at deres
Vegge ere farvede med de Fattiges Blod, og de Sølv-Kar, i hvilke de have de¬
res Vellysters Drikke, ere forarbeydede for de Nødlidendes Sveed. Saale¬
