234
des veed Gierrighed at forstyrre den fastsatte Orden; En Gis-Hals anseer ikke
alleneste andres Rigdomme med avindsyge Øyne, men de faa Smuler, som
den Fattige kand have, sette end og hans Begierligheder i Brand. Seyeren o¬
ver de Armeer let at erholde, og, omendskiønt Byttet ikke synes saa vigtigt, fin¬
der dog den Gierrige, hvad han søger, i de overvundenes Mængde. Efter Guds¬
Forsyns Absigter ere de Rige, det de ere, for de Fattiges Skyld, men efter Gier¬
righeds Øyemerke ere de Fattige skabte for de Riges Skyld.
Gaae vi videre, for at eftersee flere bedrøvelige Sviter, som Gierrighed dra¬
ger efter sig, finde vi, at den endog udslukker Kierlighed i deres Hierter, der ved
Ægteskabs Baand ere sammenknyttede, og i den Henseende bliver Lasten en As¬
modæus eller Ægteskabs Dievel, der finder Fornøyelse i at stifte tusinde Ulykker¬
Avidianus raadførede sig længe med sine Penge, førend han blev findet at for¬
andre sin Stand; han overlagde de adskillige Udgifter, der vilde møde ham, hvis
han skulde forsørge flere end sig selv, han bespurdte sig med sine Venner, for at
faae fordeelagtige Anviisninger; men, som de ikke vidste, hvorefter han førstede,
bleve alle deres Forestillinger forkastede; Manden resolverede tilsidst at gaae ef¬
ter sit eget Hoved, og han lugtede saa længe omkring i alle Kroge, indtil han til¬
sidst naaede sit Ønske. Men hvor bedrøvet bliver han ikke, da han erfarer sin
Hustrue at være anderledes sindet end han selv. Hans forrige Huusholdning ko¬
stede ham lidet; thi hans Levemaade var uslere end en Fanges; nu betragter
han med Kummer, at hans Hustrue ikke vil hungre, og de Børn, som fødes
ham, vegre sig ved at omkomme af Sult; Avidianus frygter for Fattigdom,
og han beslutter derfor at indskrænke sin Families Begierligheder. Selv vil han
forestaae sit Kiøkken, og han udelukker sin Hustrue fra all Deelagtighed i sine
Midler; han fordrer det skarpeste Regnskab for alle Udgifter, og, naar han beso¬
ger sine Venner, sætter han Mærke i Brodet, for at forekomme dets Formind¬
skelse, for at spare paa Skillingen, underkaster han sig selv det nedrigste Arbey¬
de, og, naar han treffes i sin Stold eller ved Haand-Overnen, siger han, at
hans Sundheds Conservation udfordrer Legemets Bevægelse. Er det mueligt,
at saa gjerrig en Dievel kand elskes af sin Hustrue, og kand man undre sig meget,
om Børnene sukke efter hans Død, eller forfalde til andre Laster, der alle maa¬
tilskrives hans umættelige Gierrighed, Jmidlertid veed denne Penge Træl¬
meget snildt at sætte Farve paa sin Last, spørger man, hvorfor han lader sine
Børn gaae nogene, eller skiuler deres Legemer med nogle faa Pialter, siger han,
at de maa vænnes til Ondt, vil man vide, hvad der bevæger ham til at uddeele
Brødet i saa smaa Portioner, svarer han, at Tiderne ere vanskelige, og de
mavre Jndkomster udfordre en menagerlig Oeconomie, store Sygdomme og
en hastig Død ere nødvendige Følger af en overdaadig Levemaade; de fornufti¬
ge Medici raade til Tarvelighed, og han har stedse befundet sig vel ved at lædske sin
Tørst i Vandspanden, og tage til takke med tørt Brød, Naturen er fornøyet med
lidet, og han har ey i Sinde paa sin gammel Alder at tage fat paa Betle-Staven.
