237
No. 28.
Udgivet den 20 Novembr. 1744.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Nullus argento color est, qvaris
Abditæ terris inimice lamnæ,
Crispe Sallusti, 2de temperato
Splendeat usu.
D¬
et Menneske, der staaer under visse Passioners Herredomme, og finder
Ds Fornøyelse i at opofre sig til visse Laster, røres aldrig meere til Forbittrel¬
se, end naar man vil forstyrre ham i sin Roe, og han agter intet Menneske daar¬
ligere under Solen, end den, der vil trykke ham paa Bylden, og med Frimo¬
dighed vise for Verden, at han ey allene gjør sig til en Latter ved sin Last, men
viser sig endog at være iblant de skadelige Borgere. Den berømmelige Socrates,
der kunde philosophere saa meget fornuftigere, som han ved idelige Meditationer
havde udstuderet Menneskenes Tilbøyeligheder, har uden Tvivl havt Øye paa
dette, naar han efter Platonis Vidnesbyrd holder det for en forgiæves Møye at
arbeyde paa Menneskenes Forbedring. En lastefuld Mand seer sig altid om¬
kring iblant sine Brødre, og han meener at finde Undskyldinger for sine U-or¬
dentligheder, naar han bliver andre vaer, hvis Udyder ere bragte til en høyere
Grad end hans, ja, vi fare maaskee ikke vild, om vi sige, at, fordi han ey finder
sig skyldig i de Laster, som findes hos andre, han selv maa være et Exempel paa
Dyden, og at de enten ere blinde eller onde, der vegre sig ved at anføre ham
paa de Ustraffeliges Liste. Alle Tiders Erfarenhed lærer os ogsaa, at den, der
ikke just efter sin naturlige Complexion finder Smag i de Laster, som elskes af an¬
dre, agter det for en Merite, at han ey føler sig i de samme, og finder største Bil¬
lighed derudi, at slige Laster tillige med deres Elskere blive efter Fortieneste straf¬
fede. Skeer det derimod, at han selv bliver truffen paa den ømme Side, og
seer sig antegnet iblant dem, der maa give en Tilskuer Anledning til Betragtnin¬
ger, oprøres strax Sindet, Forbittrelsen lader sig høre, og Munden fattes of¬
te paa Forbandelser og Skields-Ord, som den Strømme Viis udspyer paa
dem, der fordriste sig at angribe de Feyl, som finde Beskyttelse hos saa anseeli¬
ge Hoveder og exemplariske Siæle.
Jeg er vis paa, at ingen af mine ugentlige Betragtninger har meere for¬
noyet Gieren som han maaskee har kundet miste en To-Skilling) end de, der
satte Bugtieneren til Rette, og lagde deres Daarlighed for Dagen, der bringe
sig selv til adskillige Yderligheder, for at skaffe sig mange Øyne ved Ødselhed og
Pragt. Jeg er ogsaa vis paa, at ingen hav fundet større Smag i mine Tanker
om Gniere, end Fraadsere og Vellysters Trælle, men stode de Betænkninger
tegnede i deres Pande, som de have giort i deres Hierter over de Blade, der
angrebe deres livegne Passioner, Himmel, hvor selsomme skulde vi ikke da erfa¬
