28.
re deres Domme, Drankeren paastaaer, at den Danske Sande-Mand bør la¬
de en ærlig Mand drikke sin Pott Øll i Roe; Gnieren vil ikke, at hans Huus¬
holdning skal lastes; thi han meener at have hentet dens Indretning i Viisdom¬
mens Skole, og at Verden vilde snart blive renset fra Daarer, hvis hans Fod¬
spor kunde blive en Lov, den alle skulde følge.
Enhver, der har gjort sig til Slave af visse Laster, tænker at have et Fri¬
heds Brev, der giver hans Feyl Tilladelse upaatalt at passere og repasserere, at
stifte saa mange Ulykker i Verden, som den allermeest kand, og at hans Sæd¬
vane i at practicere Lasten har fritaget ham fra alle Tilrettesættelser. Saadanne
Prærogativer meener jeg, at Gnieren i sær indbilder sig at have, og, ligesom
hans Rigdomme forskaffe ham mange Tilbeddere, saa tænker han vel, at hans
Feyl ikke bør finde Dadlere, og at den, der vilde raade Mennesker fra at opleg¬
ge sig Liggendesæ, raader dem tillige til at gaae imod de uskyldigste og priseligste
Tilbøyeligheder, som Naturen selv har indplantet i Gemytterne. Han begri¬
ber ikke, at de, der hvedse Pennen imod Gierrighed, dadle ikke den Gierning i
sig selv at samle Penge, men allene det Uretfærdige, som spores i den Gierriges
Veye, hvis Begierlighed er uden Grændser; de støde sig ikke over Rigdomme,
men allene over deres Tilbedere; de vil ikke, at en fornuftig Skabning skal væ¬
re en Træl af et stykke rødt Jord; men at han saaledes skal være Herre over sine
Penge, at han rettelig bruger dem.
Man Laster mig, siger den Gierrige, fordi jeg ved Sveed og Møye har sam¬
let mig nogle Midler; man fordrager ikke, at jeg holder paa Skillingen, hvad
er forunderligere, Bør jeg da løbe i Skiul, naar Himmelens Forsyn tilskikker
mig en anseelig Arve Deel, eller skal jeg flye for en Velsignelse som en Forban¬
delse? Vil man, at jeg skal kaste mine Penge paa Gaden, eller hvordan mee¬
ner man, at jeg skal bruge dem, J Sandhed jeg maa tilstaae, at den Konst,
rer at bruge sine Rigdomme, er een med de allervigtigste i Verden, og et
Menneske, der besidder Rigdom, men tillige har Lyst til at bruge den rettelig,
tager jeg ingenlunde i Betænkning at give det øverste Sted iblant dydefulde og
roesværdige Borgere. Denne Rang giver jeg ham ey i Henseende til sine Midler;
thi om end Penge synes at have Kraft til at udrette alle Ting, og at være det visse¬
ste Middel, der kand befordre til Maalet, saa bliver dog dette er Synes, og
Metallet faaer aldrig de Jndflydelser i sine Eieres Gemytter, at det skulde kunde
producere Dyd og Forstand; men i Betragtning af hans Færdighed i at kunde
anvende sine Midler ret holder jeg ham værdig til at bære saa anseeligt et Navn.
Mange iblant mine Læsere, der ikke gjøre sig Umag med at betragte en Sag
paa alle Kanter med alle sine Omstændigheder skulde uden Tvivl tænke og sige At
bruge sine Midler ret er ikkun Bagatelle, og den Fattige men lidet Fornuftige
er vel saa forvoven, at han tor ønske sig Rigdomme, da han vel skulde vise, at han
forstod at bruge dem; men de bedrage sig alle, og jeg tør endnu sige som før,
at iblant alle Videnskaber er ingen vanskeligere at føre i Øvelse, end ret at betie¬
ve sig af sine Midler, følgelig kand man ey viise et større Exempel paa et philoso¬
