243
den Liberalis forseer sig ogsaa derudi, at han uddeeler sine Midler i Fleng, uden at agte paa
de adskillige Omstændigheder, i hvilke hans Tilbedere findes. Vi kand sige med Vished, at han
understøtter ved sin Gavmildhed deels manges Vellyster, deels manges Ladhed. Litius indfin¬
der sig hos ham engang om Dagen; denne fornemme Betler har ved et uordentlig Liv sat sine
egne Midler over Styr, og, naar hans Patron oplader sin Haand, brænder Skillingen ham saa¬
ledes paa Laaret, at han maa slukke Luen i Viinglasset. Compronius har samme Adresse, og
han tænker om sig selv, at hvis han vilde arbeyde for sin Føde, da han kand have den for intet,
var han ikke værdig at bære Navn af Menneske, Vilde den Gavmilde betiene sig af en større Forsig¬
tighed, og legge sine Gaver paa saadanne Steder, hvor de kunde stifte mere Nytte, kunde man
pardonnere ham, om hans Absigter ikke vare saa reene.
Mange have ikke Hierte til at bruge deres Midler, saa længe de befinde sig i Livet; de for¬
lyste sig med at kunde beskue deres sammenskrabede Guld=Dynger, og de vil ikke, at Fornøyelsen
skal ophøre, førend Døden forbyder dem meere at smage den. De slutte af sig selv, at, ligesom
de have higet efter andres Formue, saa vil det ikke mangle paa dem, der vil stride om deres For¬
at forekomme alle Tvistigheder, meene de at handle fornuftigst, om de i oprettede Testamenter
udnævne dem, der efter deres Død skal tage Midlerne i Besiddelse: Kand vi sige, at disse bruge
deres Rigdom ret? Jkke altiid. Jeg vil ikke tale om, at Stridighederne iblant Arvingerne sielden
ved Testamenter blive ophævede, saasom et eneste Ord, der i Henseende til en Slags Tvee¬
Tydighed underkaster en Mands sidste Villie ligesaa mange Forklaringer, som Læsere, kand give
Anledning til vidtløftige Trætter; men, naar vi eftersee mange af disse Gave Breve, finde vi,
at Partiskhed har forfattet en Deel. En Hustrue kand ofte saaledes have sin Mand under Pid¬
sken, at, naar hun ikke selv efterlader sig Børn, maa Midlerne allene blive dem til Bytte, der staae
Forvantskab med hende. Om saadanne og andre ligesaa forkeerte Anstalter ere grundede paa
billighed, overlader jeg til andres Domme. Jeg tvivler ikke paa, at jo mange ved dette vil giøre
foragtelige Anmærkninger, holdende for, at det staaer i de egentlige Eyeres Frihed at udvælge
sig Arvinger efter eget Tykke. Men jeg meener, at de besynderlige Dispensationer, som i slige
Affaires maa erholdes, bevise paa nogen Maade, at man viger fra den naturlige Orden, hvis
Jagttagelse behøver ikke særdeles Privilegier. Jeg meener ogsaa, at privat Affection ikke burde
have Haand i et Foretagende af det Slags, og at man i slige Handeler ikke bør lade nogen Omstæn¬
dighed, der kand staae i Connexion med Anstalterne, komme sig af Øyet. Naar de Beslegtede
paa begge Sider befindes at være lige trængende, holder jeg for, at ingen af Parterne burde ude¬
lukkes, og naar Testament=Forfatterne have et godt Hierte til Fædernelandet, handle de patrio¬
tisk, naar de i sær unde dem iblant deres Paarørende Deel i deres Midler, som de kunde efter¬
Anseelse haabe best at vilde bruge dem.
Hvad skal vi sige om dem, der ved vel indrettede Fundationer stræbe at legge Grund til¬
nyttige Tings Fremgang, og tage ey i Betænkning at opofre deres Midler til Fædernelandets
almindelige Berømmelse? J Sandhed, deres Forsæt fortiener at roses, og det overflødige Go¬
de, som maa tilskrives deres patriotiske Væsen, kand ikke noksom berømmes. Allene om end saa¬
danne redelig Sindede for deres egne Personer kand siges at bruge deres Midler paa roesværdig¬
ste Maade, saa veed jeg dog ikke, om man meget burde raade en bemidlet Mand saaledes at em¬
ployere sine Penge. Erfarenhed giver os alt for mange og tydelige Exempler paa de priseligste
Fundationers skammelige Forglemmelse. De ældere Tiiders Fundatores have givet deres Anstalters
Breve Geleyde af de skrækkeligste Forbandelser, for at befordre med desto større Eftertryk deres
Villies Efterlevelse; men skulde Overtroe være saa stærk, at den skulde sætte Exsecutores i Frygt,
eller kand man ikke efter egne Jndfald dispensere i de Afdødes Anordninger, og for Resten lee ad
alle deres Forbandelser, Sandelig jeg kand ikke heller andet end forundre mig over de fleeste Fun¬
datorum besynderlige Opførsel; de har været saa urimelige, at de i sær har vildet unde de Fat¬
tige og Skikkelige Deel i deres Gode, og de har ikke betænkt, at denne Sect er forlængst udelukt fra
de feedeste Beneficier, og maa tage til takke med det, som de Formuende intet skiøtte. Vare alle
Skoler og Kirker saa rige, som de blive afmalede med prægtige Farver paa et Papiir, eller som de
