244
i Henseende til deres tillagde Herligheder burde være, skulde man ikke høre paa sine Steder saa
mange Klagemaal over de Bestyrendes Conduite, hvilken de dog ofte veed at undskylde. Et Menne¬
skeligt Øye kand jo ikke see ind i Bedragerens Hierte, og hvo skulde indbilde sig, at en Mand, der¬
laaner en anseelig Capital imod tilstrækkelig Pant, skulde paa det selvsamme flere Steder have
formeeret sine Creditorers Tal. Kierlighed tillader ikke heller at søge en Mands Ruine; hvad
ondt spores i den Sagtmodighed, der lader Bedrageren hensidde angerløs et Aar efter et andet,
og tillader de andre Prioriterede at plukke Stakkelen saa længe, indtil man til sin Undskyldning
kand betiene sig af det bekiendte: Det er vanskeligt at plukke Haar af den Skaldede; Jngen li¬
der under dette uden de Fattige, og om disses Ret gielder det just ikke, i det mindste bør den ingen¬
lunde drives saa vidt, at de, hvis slette Oeconomie man maa tilskrive heele Capitalers Under¬
gang, bør forbindes til at oprette Skaden. J Betragtning af disse og flere Vanskeligheder,
bliver man ofte bedragen i sit Haab, om man ved nyttige Anstalter efter sin Død tænker at befor¬
dre sit Fædernelands Beste.
Mine Læsere see lettelig, at jeg kunde have Aarsag til en større Vidtløftighed; men da Pa¬
piret befaler mig at indskrænke mine Tanker, vil jeg allene tale et par Ord til mine Brødres Er¬
indring: En Borger, der giør sig sunde og rigtige Begreber om de Pligter, som han er skyldig at
vise imod sit Fæderneland, kand ikke bruge sine Midler til større Nytte, end naar han anvender
dem til Landets almindelige Beste. J Sandhed, Danmarkes bemidlede Jndbyggere kunde
hertil have de allerkraftigste Opmuntringer, naar de med rette Øyne anseer Fædernelandets Fa¬
ders alvorlige Omhue for at befordre sine Underhavendes Gode, og sætte sine Riger i Anseelse,
Den maatte med Fliid tillukke sit Øye, der ikke kand see alle de høypriselige Anstalter, som i vor
Alder blive gjordte for at fremme saa vel det ene som det andet. Har Himmelens Forsyn om¬
skandset vore Lande med Rolighed, saa haver Den, der betragter sine Undersaattere som Børn
ogsaa betient sig af dette Gode til at arbeyde med desto større Jver paa sine Landes blomstrende
Tilstand, og hvo kand indbilde sig, at mange vigtige Ting kunde bringes i den Stand, i hvil¬
ken de nu forefindes, uden Forskud af tilstrækkelige Summer, Samler derfor eders Kræfter,
J bemidlede Brødre, og lader saa høyt og helligt et Exempel drive Eder til at understøtte de
nyttigste Anstalter, uden i sær at have Øye paa eders egne Fordeele. Den Haand, der
har skienket eder Velsignelser, har ikke havt eders urimelige Depenser, eders ufornuftige Gav¬
mildhed og eders overdaadige Levemaade til Øyemærke Betragter eders Brødre og eders Fæ¬
derneland som de, der have Deel i eders Midler, og anseer den Berømmelse meere solid, der¬
gives eder af Landets samlede Munde, end af nogle faa Hyklere, hvis søde men tillige giftige Lov¬
lange Jofte tilkiøbe eder, og hvis smigrende Ord gaae ikkun ud paa at befordre eders Fordervelse.
P. S. Af et lidet Avertissement i Gazetterne mærker jeg, at jeg endnu maaskee kand vente mig fleere
Modstandere, eller rettere, at fleere endnu vil kaste Loddet ud for at forsøge Dybet i Publici Pung, og
prøve, hvorvidt Nysgierighed kand bringe dem Penge, der mueligt end ydermeere vil criticere mine
Papirer. Det belovede Verk har jeg endnu ikke seet, veed altsaa ikke, enten det er saa eller saa, enten
man allene skriver for at skrive eller for at forbedre. Vidste jeg, at man sigtede til intet, uden at beta¬
ge min Forlegger sin liden Fordeel, skulde jeg strax være færdig at nedlegge Pennen, for ikke at giøre Fæ¬
dernelandet til en Strids=Plads; Overaldt kand ingen af mine Læsere vente, at jeg herefter, om end¬
Anledning maatte gives af andre, skal beskiemme mine Blade med at forsvare min Sag imod private¬
Fiender, men den samme Foragt, med hvilken jeg har anseet Poeten, skal jeg og vise imod Philosophen;
dog at man maaskee ikke skulde misbruge min Taalmodighed, lover jeg, saa fremt man attaqverer mig u¬
den Aarsag; at holde en Maanedlig Journal over de philosophiske Blade, hvor mine Læsere kand faae at
see Skribentens Tanker med mine Betænkninger. Dette maa jeg endnu erindre, at man ikke maa lade sig
bedrage af den prægtige Titel, den er intet mindre end philosophisk; thi den er heel tvertydig, jeg vil ey
sige interesseret, og var jeg ikke overbeviist om bedre, skulde jeg af Titelen snart slutte, at jeg selv maat¬
te være Autor. Den Danske Spectators philosophiske Spectator, et selsomt Navn, man kand
vel med Tiden vente den Politiske, Theologiske, Polemiske, Malabariske Spectator, saa at det Ord¬
Spectator skal sælge et hvert Skrift. Titeler kand man aldeeles ikke antage for tilforladelige Vidnes¬
byrd om Bøgers Godhed. Enhver Viise har en kiøn Titel, og disse Ord, meget for¬
nøyelig at læse, skaffe Kræmmerne hvad Penge¬
