245
No. 2.
Udgivet den 27 Novembr. 1744.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Dies deficiet, si velin Paupertatis causam defendere.
Aperta enim res est, & qvotidie nos ipsanatura ad¬
monet, qvam paucis, qvam parvis rebus egat,
qvar Vilibus.
Cicero.
Jeg har ved adskillige Leyligheder i mine ugentlige Betragtninger stræbt at
Jeg har ved adskillige Leyligheder i mine ugentlige Betragtninger stræbt at
Skuldkaste hos mine Brødre nogle af de Vildfarelser, i hvilke Jndbilding,
pleyer at føre dem, der lade sig fortrylle af dens forvendte Forestillinger. Jeg har
viist, at Rigdom, der saa meget stikker i de svage Øyne, bør ikke agtes for den
sande Lyksalighed, og at de, som legge alle Aarer om Borde for at naae saa
glimrende et Maal, give sig de fleste Tider ud paa et Hav, hvor de underkaste sig
tusinde Farer og Uroeligheder; hvor deres Byrder blive saa meget tungere, som
de i sær nedtrykke deres Siæle, og giøre deres Fremgang paa Dydens Vey ikke
allene langsom og besværlig, men endog ofte til intet. Jeg veed tillige, at Men¬
nesket forlyster sig med søde Drømme, at de Meeninger, der eengang have fæstet
Rødder, ere vanskelige at kuldkaste, og at de Straaler, som Rigdom giver fra
sig, ere lige saa mange Dækker, der betage Rigdoms Elskere Kraft til at see de¬
res Begierligheds Daarlighed; Altsaa kand jeg endnu ikke vente hverken at have
frigiort Rigdoms Tilbedere fra deres ulyksalige Aag, eller de Fattige fra deres
Vildfarelse, der forestille sig de Riige som Lykkens Kiele-Degger, og sig selv
som Skabninger, der ere satte i Verden for at skienkes med Bitterhed, og frem¬
drage Livet i en stedsevarende Kummer. Jeg vil derfor endnu i disse mine Blade
søge at bestorme begges Jrringer, hielpe, saavidt mueligt, Fornuften til sin Frihed,
og vise de fattige Verdens Jndbyggere deres Fordeele for de Rige. Det
skulde glæde mig, om jeg derved paa nogen Maade kunde nedslaae den Hofmodig¬
heds Aand, som ofte behersker de Bemidlede, og opreyse de Fattige, der finde
sig stedse foragtede.
Jeg kand let forestille mig, at en Betragtning over denne Materie vil fore¬
komme de Læsere noget selsom, der grunde deres Domme om en Sags Beskaffen¬
hed paa dens udvortes Anseelse; mange iblant de Rige vil slutte, at Daarlighed
har været det Orakel, hvis Raad jeg har fulgt, og at en Dumhed maa være
falden over mit Øye, at jeg ey kand see deres Herlighed. De Fattige vil tænke,
at min Pen overalt er skiemtende, og at jeg finder en Lyst i at slaae paa Streng
med dem, der drive Spot med de Nødlidendes Skjebne. Men de feyle begge fra
Sandhed, og mine Betænkninger skal uden Tvivl vise, at deres forefattede Mee¬
ninger ere bygte paa skrøbelige Grunde.
