246
Vel maa jeg tilstaae, at, naar vi løselig beskue Sagen, synes Erfarenhed
at aflegge et Vidne, der beviser tvertimod alt det, som kand siges til de Fattiges
Fordeel; En riig Mand, der tillegger sine Penge en overnaturlig Kraft, og
anseer sine Midler igiennem et Forstørrelses Glas, gaaer ligesom med et Mo¬
narchie i Maven, drømmer om sig selv som en Keyser, og om de Nedrige som si¬
ne Vasaller; Guld Klumpen er hans Gud, og han bandsætter alle, der ikke
vil bøye Knæ for den samme; hvad han selv indbilder sig at være, vil han, at an¬
dre skal troe; fordi han ved en Hendelse er sat i en Stand, da han har Kræfter til at
komme de Trængende til Hielp, meener han tillige at have et fuldkommen¬
Herredomme over enhver, der indfinder sig ved hans Dør, og han fornøyer sig
ved at kunde giøre Fattigdoms Byrde meere tung, ved at give den Geleyde med
Forhaanelse og Foragt. De Fattige see daglige Prøver paa dette, og de tilstaae
derfor med Poeten, at det haardeste, som følger med Fattigdom, er den alminde¬
lige Foragt, som med den pleyer at være samlet. Man skal ikke heller lettelig kun¬
de give nogen anden Aarsag, hvorfor de Arme græmme sig ikke saa meget over de¬
res Tilstands Elendighed, som de undsee sig ved at bekiende den. Man forsøge,
siger den Franske Abbed Trublet, at erindre en saadan Fattig, at han skal ga¬
benbare sin Tilstand for dem, der kand række ham Haanden, og man skal uden¬
Tvivl intet andet Svar faae end dette Tøver endnu et lidet, naar min Elendig¬
hed kommer til det Høyeste, vil maaske Følelsen af den qvæle den Undseelse, som
findes hos mig for at legge den frem, og hos andre vil maaskee en Følelse af Med¬
lidenhed undertrykke den Foragt, som den bekiendte Armod naturligviis op¬
vækker, i Dag har jeg hverken Frimodighed til at bede om noget, eller Haab
om at erlange det. Alt dette, siger jeg, maa jeg tilstaae, og i Betragtning af
dette synes en Betænkning om de Fattiges Fordeele for de Rige ikke at kunde gaae
for sig med nogen Slags Lykke; men ingen kand have saadan Tanke uden de, der
allene forestille sig Sagen paa den haardeste Side, ikke heller kand jeg sige med
Sandhed, at saadanne Fattige have nogle besynderlige Fordeele; thi de forøge
selv deres Besværlighed i Livet, og deres Kummer skulde ikke saa nedslaae deres
Gemytte, hvis de vilde ansee deres Tilstand meere philosophisk.
For at giøre deres Tanker lidet meere fornuftige, og deres Byrde mindre
besværlig, vil jeg stræbe at bane dem Veyen til saadanne Slutninger, der
mueligt paa nogen Maade kand forsøde de bittre Skaale, som de stedse maa ud¬
tømme. Først maa jeg erindre, at et Menneske findes ikke lettelig i nogen Om¬
stændighed i Verden, at jo den Høyestes Viisdom har ført ham i den samme, (*
følgelig bliver ingen ham meere tienlig. Vi maa have saadanne Tanker om Ver¬
dens Alviise Bestyrer, at hans Øye stedse udseer det Beste, og, naar vi vide, at
hans Haand har uddeelt til os lidet eller meget, bør vi ey knurre imod hans For¬
4) Naar jeg siger, at Guds Forsyn forer et Menneske i de Omstændigheder, i hvilke han
befinder sig, vil jeg ikke sige, at jo Mennesket ofte ved sine egne Laster styrter sig i adskilli¬
ge Ulykker, som han ellers kunde have undgaaet.
