250
Jeg erindrede i min sidste Betragtning, at Dyden iblant de Rige finder¬
mindst Elskere, siden Overflødighed af Rigdomme legger ligesom Bolte paa
Fødderne, at de ey kand komme frem paa Dydens Veye. Vi have her altsaa¬
en nye Fordeel, som de Fattige besidde frem for de Rige; Vi kand ikke sige, at
Rigdom for sig selv affører fra Dyden, ikke heller at Fattigdom stedse er adskildt
fra Laster; men, at de Rige giøre sig skyldige i adskillige Uordentligheder, maa vil
tilskrive den forvendte Maade, paa hvilken de ansee deres Midler og bruge de
samme. Jmidlertid bliver det dog en Fordeel for de Fattige, at de ey see sig ind¬
viklede i saadanne Snarer, der holde de Riige fangne under visse Laster, som de
ey vare i Stand til at ove, hvis de ikke vare bemidlede. Havde Dobleren ikke
saa mange Penge, skulde han ey vise sig saa flittig i at besøge de riige Spille-Bor¬
de, og, havde Caus faaet en mindre Arve-Deel, skulde han ikke fremdrage sit
Liv i Ladhed og Vellyst. Dersom Poledilus ikke havde gjort et riigt Partie, vil¬
de hans Merite maaskee være bleven til intet, og kunde Chrysion ikke tilkiøbe sig
Venner, vilde han vel bane sig Vey til Ære ved Dyd og Arbeyde. Havde lu¬
Jurius ingen Midler, torde han maaskee blive en fredsommeligere Borger, og,
vidste Aurelig ikke, at hun havde beriget sin Mand, skulde hun ikke saa ofte ka¬
ste ham sine forrige Vilkaar i Næsen.
Til alle disse og utallige flere Laster giver Riigdom Anledninger, og hvor stor
er da ikke de Fattiges Fordeel, at de ere frigjorte fra samme, Den fornuftige
Fattige indretter sine Udgifter efter Jndtægter; fordi han ey har Ævne til at føle
sig i Vellyst, plages han ikke heller af de Sygdomme, der følge med Vellyst;
naar den Rige forkorter sit Liv ved en overdaadig Levemaade, opnaaer den Fat¬
tige ved sin Tarvelighed en høy Alder, og, naar den riige Fraadser giør sig uskik¬
ket til at tiene Verden, kand den Fattige fortsætte sit Arbeyde. Have de Fatti¬
ge ingen Capitaler, saa bedrage de ikke heller Verden med falske Meriter, og,
ere de ey i Stand til at forskaffe sig Venner, have de ey heller at frygte for Fien¬
der. Den Rige har mange Misundere, den Fattige faa eller ingen; Naar
Hykleren smigrer for de Rige, og indbilder dem, at de have ligesaa mange Dy¬
der som Penge, lader den Fattige sin Foragt blive en Spore, der driver ham
til at vise en Ustraffelighed, som den Rige intet skiøtter om. Have de Fattige¬
ingen Penge, der kand føre dem i Luften, saa tør de ikke heller frygte for et be¬
drøveligt Fald, og taaler man ikke, at de sættes paa vigtige Steder, saa fri¬
tager man dem tillige fra vigtige Ansvar. Det var Phatons Ulykke, at han
vilde kjøre med Solens Heste, og han havde ikke havt nødig at frygte for Jupi¬
ters Torden, hvis han havde blevet paa Jorden; Naar de riige og uduelige
Borgere svinge sig ved deres Guld-Vinger i Veyret, og lade sig ikke nøye, før¬
end de sætte Fod paa Melke-Veyen, staae de først i Fare for at angribes af de
andre Himmel-Tegn, og man kand derfor ikke saa meget forundre sig, om man
ofte seer Stierner at nedfalde af den politiske Himmel; thi, som de Bemidledes
Straaler ere ofte inter uden Damper og Dunster, saa bliver det ikke usædvan¬
