25.
ligt at see dem forsvinde som Meteorg og Veyr-Lys; Alle disse lidet gunstige
Forandringer røre ikke de Fattige, og de kand, uden at forstyrres i deres Roe,
betragte som Tilskuere Verdens forunderlige Scener. Vi kand ligne dem og
deres Tilstand ved de lette Fartøyer, der uden Fare gaae igiennem de brusende
Bølger, og de Rige med deres Overflødighed ved de tunge og belæssede Skibe,
der staae meere Fare for at undertrykkes af de oprørte Vande, og, naar dette
har sig saaledes, hvad Under da, at de første komme ofte med Lykke til Havnen,
naar de sidste støde an imod skiulte Klipper, og lide en bedrøvelig Skibbrud.
Naar vi endelig betragte de Riges og Fattiges Udgang af Verden, maa
vi giøre samme Slutninger ved denne Act, som vi forhen have gjort ved begges
Fødsel, at den erne har ingen Fordeele for den anden; som de begge ere af lige
Malm, saa sønderknuses de og paa een Maade; Den Rige gaaer ligesaa no¬
gen ud af Verden som den Fattige, og skal vi endelig give een af Parterne Præ¬
rogativer, blive de uden Tvivl paa den Fattiges Side. Vi kand let forestille os,
at de Øyne, der saa meget have forlystet sig med at betragte de sammenskrabede
Penge, tillukke sig ikke uden den Døendes Smerte, naar han betragter, at
hans Midler, som han saa meget har elsket, mueligt vil falde i deres Hænder,
som han mindst vilde unde dem, naar han eftertænker de mange Uretfærdigheds
Veye, som han maaskee har betrædet, for at forøge sin Casse, naar han mær¬
ker, at Rigdoms ufornuftige Kierlighed saaledes har indtaget hans Gemytte,
at ingen Plads findes for vigtigere Betragtninger, naar han seer, at de Nær¬
værendes Bedrøvelse er ofte forstilt, og at de sukke efter intet meere end hans sid¬
ste Aande-Dræt; meener jeg, at Sindet maa blive en Samlings Plads for
mange Uroeligheder og nagende Smerter. Jntet af alt dette kand møde den Fat¬
tige, og hvo vilde i dette Stykke nægte ham sine Fordeele, De Jnvendinger,
som jeg kand vente mig, ere lette at besvare. Man kand sige: Den Riges
Død er meere anseelig, hans Begravelse meere prægtig; Monumenter blive op¬
rettede til hans Amindelse; Versmagere give ham Geleyde med tusinde Berøm¬
melser; Oratores spende alle Seener for at forfatte hans Canonisation, o. s. v.
men mine Øyne ere ikke saa klare, at jeg herudi kand see hans Fordeele for den
Fattige. Naar en Dyd elskende Fattig forlader Verden, opretter hans Dyd
den meest solide Ære-Støtte, og at ingen vil see den, kand ikke forhindre, at
han jo har fortient den. Ceremonierne, som iagttages ved den Riiges Liig¬
færd, give ikke den Døde noget Fortrin for andre, men vise allerne, at andre ha¬
ve Fordeel ved at efterleve Moden, Føres den Fattige til Graven med Taushed,
saa beviser dette, at Poeter og Præster profitere kun lidet ved hans Død, vil
altsaa ikke forgiæves vore deres Ven, og oplade deres Mund.
Jeg har her meddeelt mine Læsere, hvad jeg kand erindre mig om de Fatti¬
ges Fordeele for de Rige, hvor daarlige maatte ikke de sidste vise sig, hvis de
vilde tænke, som jeg, og hvor forandret vilde ikke deres Opførsel blive imod de
Nedrige, om de vilde ansee dem med saadanne Øyne? Hvad, skulde de Fattige
