23.
Ægtestanden ere sammenknyttede, og i sær at legge de Fordeele for Dagen, som en
dydefuld Hustrue ved sin kloge Opførsel kand forskaffe sin Mand. Naar jeg med
største Oprigtighed har afhandlet denne Sag, haaber jeg, at de Domme, som
mueligt kand være fældede over mig, blive lidet formildede; thi det paaligger
mig da at giøre beviisligt, at saadanne Hustruer ere ey at ansee som et fornøden
Onde, men et umisteligt Gode.
Naar jeg taler og Ægtestandens Herligheder, giøres der vel ikke fornøden,
at jeg i Forveien erindrer, at jeg betragter de Forenede som de, der ved en ret¬
skaffen Kierligheds Baand ere sammenbundne, altsaa forstaaer det sig selv, at
jeg finder ingen Herligheder ved deres Ægteskab, hvis Hierter ere stridige, og
hvis indbyrdes Kierlighed er liden eller ingen. Saa mange Lyksaligheder, som
findes i deres Boeligger, der have lagt Grund til deres Ægteskab ved et redeligt
Venskab, saa mange Ulykker møde derimod dem, der have ureene Absigter, og
gaae efter saadanne Bevægelses Aarsager, der ikke ere ægte. Flormor kand si¬
ges at have gaaet i Blinde; thi den yndige Skikkelse, der fortryllede hans Øyne,
bedaarede tillige hans Hierte, han forestillede sig ikke, at et Fruentimmer kand
paatage sig hundrede Skikkelser; han tænkte at Lucinda, der var ziiret med saa¬
deyligt et Ansigt, maatte ogsaa være prydet med et ædelt Gemytte, og da Veyen
til hendes Kierlighed blev uden Vanskelighed, agtede han sig for den lyksaligste
under Solen. Men ach, hvor ulyksaligt er ikke hans Liv, og hvor ønskede han¬
ikke, at have betient sig af en større Forsigtighed, Hans Rigdomme fornøye¬
han intet, og hans Hustrue fører ham hver Dag nærmere til Graven; hendes
skieldende Tunge, hendes ukierlige Væsen forstyrrer hans Arbeyde om Dagen
og hans Søvn om Natten; kunde vi see ham i Hiertet, skulde vi finde, at han
gierne omvexlede sin Tilstand med den fattige Pauperio. Dennes Lyksalighed
synes mindre end hiins, men et Øye, der beseer begges Tilstand paa alle Kanter,
holder den sidste langt lyksaligere end den første. De Besværligheder, som mø¬
de ham i Livet, blive til intet, hans Byrder blive lette, hans Fattigdom taale¬
lig; Kierligheden, med hvilken han omfavnes af sin Hustrue, giør hans Hytte
til det prægtigste Pallads, og hvad skiøtter han, at hans Legeme skal trættes for¬
at forhverve Føden, naar han kand nyde Frugten af sin Sveed med et fornøyet
Sind,
Af Ægteskabs Nødvendighed kand vi paa nogen Maade giøre Slutning til¬
Ægteskabs Herligheder. Taurinus er stedse i Brand, og han slukker sin Lue
i forbudne Brønde, jeg seer intet, der kand forbyde ham at tage sig en Hustrue,
jeg meener meget meere, at han er forbunden der til. Ved et lovligt Ægteskab
kunde han vente sig de Fordeele, at hans Fornøyelser bleve meere reene, og hans
Udgifter til Maitresser kunde blive ophævede. Hvor mange Exempler have vi ik¬
ke paa de Mænd, der ere satte i saadanne Omstændigheder, at deres timelige
Velfærd synes at dependere af et godt Ægteskab, Clericus er efter sit egentlige
Embede en Lærer, og var han intet meere end det samme, behøvede hanjust ikke
