256
en Hustue. Men nu befale Tiderne ham, at han tillige skal være en Land¬
Mand, og han finder ikke sin Regning ved at lade andre borttage den beste Deel
af sine Jndkomster. Hvo kand da forarge sig, om Manden tager sig en Med¬
hielp, Skulde vel nogen findes, der med større Troeskab kand paatage sig Byr¬
derne af hans Huusholdning, og, naar hans Hustrue ikke er af det Slags, der
agter en Underretning i Oeconomie for et nedrigt Arbeyde, er han ikke da lykke¬
lig, at, da han ellers paa eengang baade maatte være Præst og Bonde, og det
sidste maaskee meere end det første, han nu kand overlade sit Huus til sin Hustrue,
og selv med desto større Aarvaagenhed arbeyde paa sin Meenigheds Beste¬
Kerdophilus kand ikke noksom berømme sin omhyggelige Hustrues Flittig¬
hed i Huuset, og han tilskriver, næst Himmelens Forsyn, sit veltrofne Ægteskab
sin timelige Velstand. Hans Handteringer tillade ham ikke stedse at blive hiem¬
me, han er en Handels-Mand, og maa giøre adskillige Reyser til fremmede
Stæder, for at see sin Bod forsynet med saadanne Vahre, som han ey vil imod¬
tage af Fædernelandets Hænder, skulde han nu overlade sine Sager til andres
Bestyring, maatte han frygte for en u-omgiængelig Armod, og hvor stor bli¬
ver ikke hans Fordeel, naar hans geskeftige Hustrue kand drive hans Handel, og
forestaae hans Huus med Lykke, Jeg maatte blive alt for vidtløftig, om jeg vil¬
de vise Ægteskabs Nødvendighed i fleere Henseender, og de af den flydende Her¬
ligheder; jeg gaaer videre for at eftersee, hvorledes en from og fornuftig Hustrue
ved sin dydige Conduite kand forsøde de Bitterheder, som kand møde i Ægte¬
standen, og forekomme det Onde, som i samme Stand kand reyse sig af hendes
Mands Laster.
Cropulentus havde saa længe og saa delig i sine unge Aar bivaanet Sam¬
Ungerne i Bachi Templer, at, ligesom de saa kaldede Literat kand i deres lærde
Journaler give Verden Underretning om Lærdoms og Videnskabers Flod og
Ebbe, deres Fremgang og Aftagelse, deres gode og onde Lykke, og anviise ef¬
ter deres Smag og Indsigt de beste Bøger i et hvert Slags, saa kunde denne ef¬
ter sin berømmelige Erfarenhed, der havde kostet ham mange Penge, give os
Efterretning om de beste Viine, og de Steder, hvor Viin-Guden ved sine Nectar¬
Drikke og fugtige Sødheder havde forskaffet sig fleest Tilbedere; man maatte
forundre sig over hans ugemeene Hukommelse, og man maatte tilstaae, at, end¬
skiønt overflødige Portioner af stærke Drikke pleie at skille sine Elskere ved Sand¬
sernes Brug, havde de dog ey kundet saaledes svække Jndbildings Kraften hos
Crapulentum. at han jo kunde erindre sig et hvert Stykke, som han havde udsat
for at vise Lydighed imod sin tørstende Gane, og for at vedligeholde sig i sine Brø¬
dres Yndest. Venteligt er det, at Pengene, skiønt de vare nedlagde paa et
fugtigt Sted, ikke meget ved slig Pleye vilde voxe, og mon ikke saa baqvendt en
Huusholdning havde blevet ledsaget med Crapulenti yderlige Fattigdom, hvis
Lykken ey havde forbarmet sig over den vildfarende Mand, og undet ham en
Ægtefælle, der ved sin kierlige Omgang, sine kloge Forestillinger har ført ham
