25.
paa meere fornuftige Veye, Han nægter ikke selv, at hans overdaadige Leve¬
maade truede ham med en u-omgiængelig Ulykke, og han tilstaaer oprigtig, at
han har sin Hustrue at takke for sin nærværende Velstand. Hvo har nu noget
at udsætte paa hans Opførsel, og mon hans Liv i et menneskeligt Øye ikke er u¬
straffeligt, Skulde vi da ikke holde den for at være blind, der vil paastaae, at
Ægteskab giver ingen Fordeele, og at Lyksalighed allene tilhører dem, der have
besluttet at leve som Munke?
Rixander har gjort sig bekiendt ved sin Kierlighed til Trætter, og hans E¬
lendighed, der er stor nok, vilde endnu være større, hvis han ey uforskyldt hav¬
de sluttet Alliance med en fornuftig og gudfrygtig Jomfrue. De ere faa, der ik¬
ke vide at tale om denne dydelskende Dame, og mange iblant dem, som Kixan¬
der har foruroliget ved idelige Stevnemaal, kand ikke efter Fortieneste rose
hans Hustrues Opførsel, og hendes Omhue for at see sin Mand entlediget fra
u-nødvendige Tvistigheder, og hans Formue fri for at falde i Talsmændenes
Hænder. Hun har stedse giort sig yderste Fliid for at qvæle Trætterne i deres
Fødsel, og hun haver taget i Betænkning, at opofre anseelige Summer til Ve¬
derparten, for at tilveiebringe Forliig. Havde Rixander taget hendes Raad¬
til Hierte, da han indveltede sig paa den Uskyldige, og havde han ikke stødt hen¬
de med hendes kierlige Overtalelser fra sig, skulde han vel ikke bleven nødt til at
pandtsætte sine Eiendomme for at betale sine Mulcter, og han skulde vel ikke ef¬
ter sin Hustrues Død havt nødig at storme forgiæves med idelige Frier-Bøn¬
ner, hvis han ikke ved sin Opførsel i det sidste Ægteskab havde gjort sin Person
forhadt, og Fruentimmerne bange for at slutte Pagt med en Mand, der, som
hiin stridbare Hannibal, ligesom har forbundet sig ved Eed stedse at forblive sine
Medborgeres Fiende.
Fraudantes har ved sin besynderlige Oeconomie giort sig til en Fabel i alles
Munde. Selv havde han arvet en anseelig Deel efter sin Fader, og hans Mid¬
ler bleve merkelig forøgede ved et fordeelagtigt Partie. Det Embede, i hvilket
han var sat, gav ham aarligen gode Jndtægter, og da han vel havde lærdt Ac¬
tidence-Konsten, maatte de fattige Slaver contribuere en stor Deel til hans
Casse. Saa sandt, som dette er, saa sandt er det ogsaa, at han paa den an¬
den Side havde store Udgifter. En Mand, der af Medlidenhed over Barsel¬
Qvinder havde paataget sig at forsyne Byen med Ammer, og af Kierlighed til
Verden vilde forekomme Mangel paa Landets Jndvaanere, skulde han ey have
anseelige Depenser? Som han plantede Poder, hvor han kom, saa fandt han
sig forbunden til at vande de samme; han vidste, at det er en Faders Pligt ey al¬
lene at formeere Verden, men endog at besørge sine Børns Opdragelse; han
havde en naturlig Medlidenhed med de Trængende, og han kunde i sine Velstands¬
Dage ey bringe det over sit Hierte at nyde sin Mad uden tillige at have Selskab
paa den eene Side af hungrige Smaarodsere, paa den anden af concerterende
Spille-Mænd. Den Omhue, han viiste, for at see sine Domestiqver employe¬
