260
saa urimelig, naar jeg har kaldet Hustruer er fornøden Onde. Man maatte ta¬
le tvertimod Sandhed, om man vilde tilstaae, at mange Dyd elskende Qvin¬
der naae stedse det Øyemerke, hvortil de i Ægtestanden sigte, og vi see alt for
mange af vore Brødre, der ikke vide at skiønne paa Dydens Arme, i hvilke de
ofte blive lagte. De Forenedes Huuse ere ofte som Strids-Pladse, og vi hand¬
leubillig, om vi stedse tilskrive Fruentimmerets Laster saa stor et Onde. Tur¬
bulentus, der nu lever i sit andet Ægteskab, beviser paa det klareste, at jeg
ikke har feylet. De, som have kiendt hans bortdøde Hustrue, tale om hende
med største Berømmelse; men de sige tillige, at Manden gjorde hende Liver bit¬
tert, og at han befordrede hendes saa tillige Henfart. Hvis saaer, maa vig¬
te hans nærværende Omstændigheder i visse Henseende for en Straf, skiønt vi og¬
saa kand ansee den som en Lægedom. Den, der tilforn misbrugte sin Myndig¬
hed, maa nu finde sig i at tage Love af sin Hustrue, hun fordømmer ham til det
nedrigste Arbeyde, og hans Frygt er saa stor, at han ikke lader sig merke med
en suur Miine. Hun har gjort sig Fliid for at finde de rette Greb til at tvinge
hans selvraadige Væsen, og det hænger af hendes Nik, enten Turbulentus
maa besøge sine Venner eller ikke; kort sagt: Hustruen er Herre, og Manden
en Slave. Hvad skal vi sige om dette kand den myndige Qvinde undskyldes,
eller er hendes Omgang i alle Maader lovlig ingenlunde. Men hvordan den er
eller ikke, saa synes den dog at være fornøden. En Mand, der ey har Been¬
til at bære de gode Dage, lad ham blive forsøgt i de Onde, og naar han ikke vilde
skiønne paa sin fromme Hustrues Dyder, saa lad ham blive klog ved dennes La¬
ster. Af hendes Ondskab, maa vi endelig tilstaae noget Godt at flyde. Man¬
den var i de forrige Tider som en Don Quixote, en vandrende og omflakkende
Ridder, han forsømmede sit Embedes Pligter, og ved at gjøre sig mange Ven¬
ner, skaffede han sig ogsaa efter Moden mange Udgifter. Nu derimod er han li¬
gesom omstøbt, og hans uroelige Væsen, der var stedse som en Hvirvel-Vind, har
aldeeles sat sig, og er bleven omvexlet med et Havblik i hans Gemytte og Leve¬
maade. At denne Qvinde er er Onde, haaber jeg man kand see, at hun tillige
er er fornøden Onde, meener jeg ogsaa at være klart, og at gode Virkninger¬
flyde af dette Onde, nægte ingen, der vil ansee Sagen med rette Øyne
Med disse mine Blade har jeg da stræbt at give min misfornøyede Corre¬
spondent, og maaskee fleere, Satisfaction. Det skulde glæde mig, om mine
Betænkninger kunde give Anledning til Sagens nøyere Overleggelse, og om de
fromme Siæle af det andet Kiøn, der ofte falde i ubarmhiertige Arme, kunde
erfare deres Viderværdigheder at blive mindre. Hvad jeg fornemmelig har søgt,
er at give mine Læsere Leylighed nærmere at undersøge Ægteskabs Herlighe¬
der, og i sær ved at forestille en uden Deel af de Fordeele, som en fornuftig Hustrue
kand tilveiebringe, vise den sikkerste Vey i saa vigtig en Handel, og hvor daarli¬
gen de opføre sig, der enten lade sig bedrage af falske eller virkelige
Farver, af Rigdomme og andre lidet betydende skiønt
i Øyet glimrende Veyr-Lys.
