261
No. 31.
Udgivet den 11 Decemb. 1744.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Libertas, carceer, pax, pugna, dolenda voluptas;
Spes, metus est, mel, fel, seria, ludus Amor¬
D¬
er er intet, som underkaster en Skribentes Arbeyde de adskillige og ofte stri¬
dige Domme, uden Læserens adskillige Smag og den adskillige Jndsigt,
hvorpaa samme bliver grundet. To Mennesker kand læse et Skrift, og de kand
begge paastaae at have Skiønsomhed, den ene kand rose det, den anden laste det;
begge vil have Ord for at besidde sund Fornuft og en raffineret Smag, men beg¬
ge komme dog ey overeens i deres Domme, og, udvælge de sig en Megler, kand de
ogsaa vente at høre en nye Critiqve.
Jeg tvivler ikke paa, at jo min sidste Betragtning om Ægteskabs Her¬
ligheder har fundet saadanne Læsere, der maaskee have fældet gunstige Domme;
men jeg kand sige med store Vished, at dette Stykke har ogsaa fundet sine
Dadlere. Det philosophiske Selskab, hvis selsomme Slutninger jeg meddeelede
mine Læsere i mit attende Ark, har med samlede Kræfter angrebet mine sidste Pa¬
pirer, og de ubarmhiertige Domme, som de i deres Samling have afsagt, ere
til min største Forundring overgivet mig i en ligesaa urimelig som vidtløftig Skri¬
velse Nødig vilde jeg underkaste mig mine gunstige Læseres foragtelige Betænknin¬
ger ved at opfylde mine Blade med ugrundede Reflexioner; nødig vilde jeg, at
min philosophiske Observateur skulde finde saadanne Vildfarelser, der strax kunde
falde ham i Øynene, (thi de smaa og indviklede Jrringer troer jeg ikke, at han seer,
følgelig med Grund give ham Anledning til at obtrudere Læserne sine vare An¬
mærkninger; men Forsigtighed befaler mig af to onde Ting at udvælge det mindre;
jeg vil heller, at mine fornuftige Læsere skal sige: Sande-Manden har i dette
Stykke ikke været saa reen, end drage mig et heel philosophisk Societæts Unaade
paa Halsen, allerhelst jeg veed, at det philosophiske Had haver ingen Grændser,
og er ofte ledsaget med farlige Følger. Mine Læsere maa derfor forlade mig, om
jeg i Dag har intet at give dem, uden det philosophiske Brev, og jeg fornøyer mig
med de Tanker, at de Forstandige see uden Møye de Vildfarelser og Kietterier,
som findes i det samme; jeg indbilder mig ogsaa, at de Jndflydelser, som saa for¬
vendte Principia kunde have i det almindelige Væsen til Verdens Ulykke, blive til
intet, saa længe den største Hob følger sine egne Grunde, og ikke saa let forlader de
alfare Veye, Brevet maa jeg da anføre efter alle sine Puncter med største Op¬
rigtighed; dog haaber jeg, at Correspondenterne, fra hvis Hænder jeg har faaet
det, støde sig ikke, om jeg i Henseende til Stiilen og Skrive-Maaden her og der
tager mig Friehed at giøre nogle Forandringer. Den strænge Mathematiske Læ¬
re Maade, som snart er bleven almindelig, taber sin Nytte, naar man betiener
