26.
sig af den ved alle Leyligheder; efter mine Tanker passer den sig lidet i et Brev, og
Læserne maatte blive kiede, hvis de skulde see et hvert Ord, eller rettere, enhver Mee¬
ning beseglet med et følgelig.
Hr. Spectator.
Grunde, sin slette Forstand ikke veed at sætte Priis paa den ædele Viisdom,
Hundre os ikke, at en Mand, der efter sin fordærvede Smag, sine ufornuftige
Grunde, sin slette Forstand ikke veed at sætte Priis paa den ædele Viisdom,
men tager ikke i Betænkning at drive Spot med de ypperligste Mænd og Viis¬
dommens Sønner, tør ey indfinde sig i det Selskab, som han saa ilde har forhaa¬
net og offentlig beskiæmmet. Eders Philosophie skulde maaskee blive fundere, og
eders Blade finde endnu fleere Elskere, hvis J saaledes havde opført Eder, da J¬
havde hørt vore Betænkninger og Rigdom som den sikkerste Vey til Lyksalighed,
at Joftere kunde have sat Eder ved saa store Læreres Fødder, for at tage imod de
nyttigste Lærdomme, som i Overflødighed høres af deres Munde. Naar J nu følger
Eders egne forvendte Forestillinger, hvad Under da, at eders Lærdomme blive u¬
rigtige og maa J ikke takke eder selv, om eders ugentlige Blade tabe deres Priis¬
Skal vi, uden at hykle, overgive Eder vore Tanker om den sidste Betragtning,
saa sige vi, at fra Eders Haand have vi endnu ikke seet et slettere Stykke. Hvor¬
svage ere ikke alle Eders Grunde, hvor urimelig Eders Slutninger, hvor tvungne E¬
ders Følger, J en taalelig Stiil har J stræbt at indklæde det urigtigste Morale,
og vi finde det lidet overeenstemmende med det Navn, J har givet Eder, at J vil for¬
dærve vore Brødre ved at give dem farlige Lærdomme. Hvor har J giort af Eders
Tubus, da J har seet saa galt, og hvorledes har det været med Eders Øye, at J
som en Tilskuer, ikke har kundet see, at J vandrede i Mørke, Er det da en San¬
de Mands Pligt at tale imod Sandhed, og kand J retfærdiggjøre Eders Tog,
naar dets Rigtighed aldrig kand godtgiøres, har i det Øyemærke med Eders Ar¬
beyde, som J søger at indbilde os, saa besvære vi Eder ved Leibnit- og Wolf, og
formane Eder ved den helligste Philosophie, at J ikke stikker vores Brev under
Eder, men giver det Sted i Eders Blade, at det kand tiene til at befordre vo¬
re Lands-Mænds Beste.
Vores Selskab bestaaer af saadanne Lemmer, der i Henseende til de adskillige
Omstændigheder, i hvilke de befinde sig, allerbest ere i Stand til at dømme, enten
Ægteskab har Geleyde af Herligheder eller ikke. Vores Collegii Forstander er
endnu ugift, og, kand vi troe hans Ord, forandrer han aldrig sin Stand. De
øvrige ere alle bundne, men ingen iblant dem har erfaret de Herligheder, som efter
Eders Ord skal være sammenbundne med Ægteskab. Ligesom J derfor har gjort
Eder Fliid for at vise Ægteskabs Fordeele, saa vil vi paatage os at beviise Ægte¬
skabs Besværligheder, og ligesom det første tiener til intet uden at fortrylle Menne¬
sker med indbildte Sødheder, saa skal det sidste lære dem, at tage sig vare for vir¬
kelige Bitterheder.
Hvad vores Præses er angaaende, da er han et Menneske, om hvilken man
med Sandhed kand sige, at han fører et fornøyet Liv. Naar andre dandse til Tam¬
