266
terladenhed i saa vigtigt et Stykke, takker jeg Himmelen, at jeg ikke ved saa skade¬
lig en Feyl skal contribuere til mit Fædernelands Ruine.
Men jeg sætter endogsaa, at jeg i denne Punct blev lykkelig, og at min Glæde
ikke blev ugrundet, naar jeg kunde see med Fornøyelse ligesaa mange vakkre Bor¬
gere, som jeg havde Børn, saa kunde dog ikke dette stille mit Sind aldeles tilfreds,
og de tilkommende Tider med visse og uvisse Hændelser vilde ikke giøre lidet Skaar,
i min Glæde. Det var mueligt, at mine Børn kunde leve, og at mit Fæderneland
kunde høste Frugten af min Møye med deres Opdragelse, det var ogsaa mueligt, at
de kunde døe, Naar jeg betragtede det første, betragtede jeg tillige min egen Dø¬
delighed; mit Hoved kunde falde af, og mine Børn, der nu manglede de faderlige
Formanninger, kunde snart enten ved deres egne forvendte Lyster eller andre Jlde¬
sindedes Forførelser forfalde til adskillige Laster. De kunde blive Fæderne¬
landet til Beskiæmmelse, og styrte sig selv lyderste Ulykke, saadanne Forestillin¬
ger maatte nødvendig sætte mit Sind i Uroe. Naar jeg betragtede det sidste, nem¬
lig Mueligheden i mine Børns Død; ja, naar denne maaskee maatte indfalde, i¬
medens jeg endnu levede, blev det mig da mueligt som et Menneske at forjage alle
bedrøvede Tanker, og blev min Tilstand da i mit Ægteskab meere fuldkommen:
Skulde jeg selv, ved at opfylde Dødeligheds Love, forlade mine u-opdragne
Børn, kunde jeg da uden hiertelig Græmmelse betragte de Umyndige at staae for¬
min Seng, som jeg nu skulde overlade til den rasende Verden, og, naar jeg betænk¬
te, at den liden Deel, som efter min Død kunde falde i deres Lod, skulde overgives
til en maaskee interesseret eller liderlig Curator, der enten vilde prange med deres
Penge, eller sætte dem overstyr, og for resten ikke bekymre sig om deres Velfærdt,
maatte jeg da ikke gjøre min egen Afskeed fra Verden meere besværlig,
Endelig, naar jeg skulde see min Hustrue at efterlades med sine Børn i en sør¬
gelig Eenlighed, og naar jeg paa den anden Side vilde forestille mig, at hun maa¬
skee skulde faae i Sinde end eengang at forsøge Ægteskabs Byrder, og mueligt
maatte falde i ubarmhiertige Hænder, der vilde giøre hende Livet saa meget meere
kummerligt, som hun i de fremfarne Tider havde havt en Mand, der elskede hende
oprigtig; skulde jeg da kunde blive uden angestfulde Tanker, og vilde saadanne
Forestillinger ikke blive mig ufordrageligere end Døden selv, Ney, jeg forandrer
ingenlunde mine Tanker; jeg vil ikke uden Aarsag sælge min Lyksalighed, og til¬
kiøbe mig tusinde Sorger; Jeg vil ey blive en Fader for Faderløse Børn, og da
min Tilstand endog ved det fordeelagtigste Ægteskab ikke kunde blive forbedret, vil
jeg tiene mit Fædreneland i den Stand, jeg er, paa den Maade, jeg kand¬
Kiere Spectator J har her vor Forstanderes Tanker, og vi overlade deres
nærmere Undersøgelse til Eder selv og vore Brødre. Hvorledes venter J nu vore
Slutninger at blive, der alle i mange Aar ere forsøgte i Ægteskabs Besværlighe¬
der, og derfor kand tale med saa megen meere Vished, som vi kand grunde vore
Tanker paa Erfarenhed. Jeg for min Deel, som Societætets Secretaire, kand
forsikkre Eder oprigtig, at, hvis Ægteskab skienkede mig de Herligheder, som Jgiør
