268
betragter dette, maae jeg da ikke undskylde vor Præses, om han mueligt kandiere, og maa¬
jeg ikke sige med hiin Thebanske Epaminonda, der svarede Pelopidam, som opfødte en ugudelig
Søn, og kastede Epaminondam i Næsen, at han ikke saae vel til for Fædrenelandets Beste, da
han efterlod sig ingen Børn, Du seer endnu slettere til for Fædernelandet, fordi du efter¬
lader dig en vanartig Søn.
Vi maa ansee Sagen paa hvad Side vi vil, saa troer jeg ikke, at jeg irrer i mine Be¬
tænkninger, naar jeg kalder Ægteskab en Sag, som en fornuftig Mand, der med et klogt
Øye indseer dens Besværligheder, længe betragter, førend han befatter sig med den, ja Fruen¬
timmere maa have saa heftige Passioner, som de vil, saa meener jeg dog, at, hvis Fornuften
fik meere Friehed til at blive deres Raadgivere, skulde de dog ikke med saa stor Begierlighed øn¬
ske sig Brude-Sengen. Disse Tanker ere ikke mine egne Drømme, men en ligesaa fornuftig
som dydig Dame har meere end eengang sukket over sin Daarlighed, at hun gav den Beyler sit
Hierte, som hun ikke kiendte. Jeg maa bekiende, at hendes Mand havde besynderlige Tem¬
po, naar Overflødighed af stærke Drikke, befalede ham at udspye Biermen i sin Kones Ansigt.
Det var et ubedrageligt Strids=Tegn, naar Manden appellerede til sin fortørnede Kiep, og
naar han hilsede sin Hustrue ved at kaste Hatten paa Gulvet. Vi kand kalde det sidste Greb et
Slags Dilemma, ved hvilket han søgte at sætte Konen i Baroco; thi enten skulde hun tage
Hatten af Gulvet, eller lade den ligge, giorde hun det første, maatte hun høre paa Mandens
fortørnede Mund, sættes til rette for en selvtagen Friehed, og af den brede Kiep tage Betal¬
ning for sin Høflighed paa Ryggen, giorde hun derimod det sidste, blev hun straffet for en ukierlig
Opførsel, saa at Ulykken var hende viis, enten hun viiste sig saa eller saa¬ Ja hvor mange be¬
drøvelige Exempler kunde jeg ikke anføre paa de utallige Besværligheder, som møde ikke min¬
dre det ene Kiøn end det andet, naar de vil lade sig binde i Ægteskabs Lænker, hvad jeg har
anført, kand være meere end nok, og tænk ikke, at de Reflexioner, som vi have gjort i An¬
ledning af eders sidste Stykke, skulde have de forønske Virkninger i Læsernes Gemytter, at de
skulde lade Ægteskabs Tanker fare. Saa længe Mennesker lade sig drive, som Dyrene, af
deres Sandser, vil Verden aldrig fattes paa Indbyggere, og det er ikke usædvanligt at see
Menneskene meest at løbe efter de Ting, som tiene mindst til deres Gode. Jeg forbliver &c.
S. P.
Om dette vidtløftige Brev, som mine Læsere maaskee ere blevne kiede af at igiennemsee,
vil jeg sige som en gammel Skribent har sagt om adskillige Kietterier: At anføre Vildfarel¬
sen, er at igiendrive den. Man maa besvære mig ved all Verdens Philosopher, saa
troer jeg dog, at et hvert Menneske, der vil passere for en god Borger, er skyldig at gifte sig,
naar han finder sig i Stand til at opfylde Ægteskabs Sigte. At Standen har sine Besværlig¬
heder tillige med sine Herligheder, nægter jeg ikke; men jeg anseer ingenlunde de første at være
kraftige til at undertrykke de sidste, naar de Forenede efterkomme deres Pligter, og ikke ved
deres egne Laster giøre sig Livet suurt.
Som jeg har foresat mig herefter ikke meere at røre ved Ægteskabs Sager, eller at tale
noget betydeligt om det deylige Kiøn, saa har jeg, for at afgjøre paa eengang alle hidhenhø¬
rende Ting, forfattet efter den Engelske Doctors Siist Plan et Brev til et nye gift Fruen¬
timmer som et Anhang til dette mit Ark, mit Øyemerke med dette er at giøre Fruentimmeres
Fornøyelser meere uskyldige, og opmuntre dem til at legge Vind paa Dyden. Jeg skaaner herudi
ikke heller mine egne Brødre, men stræber efter Muelighed at forekomme mange
Ægteskabs Besværligheder, som baade maa tilskrives den ene og
anden af de samlede Parter.
P. S. Det benævnte Brev til er nye gift Fruentimmer sælges for 3.
