270
Madame!
Jeg regner hende med Billighed iblant de Fruentimmere,
der kiende saa meget til mit Væsen, at de troe min
Mund stedse at tale af Hiertets Overflødighed; Jeg
haaber derfor, at det ikke falder hende underligt, om
jeg siger, at jeg intet mindre havde ventet, end at see
hende for nærværende Tiid i en Stand, om hvilken hun stedse har
talt med Foragt. Det er nu fem Uger, siden hun ledsagede sin ælste
Søster til Brude-Sengen, og hvor overflødige vare ikke de Kla¬
ger, med hvilke hun bejamrede hendes Daarlighed, at hun vil¬
de omvexle sin deylige Frihed med et haardt Fængsel, og bøye
Halsen under et Aag, som iblant alle var vanskeligst at drage:
Jngen har meere end hun drevet Spot med Kierlig¬
hed, og, skal vi dømme om hendes Hierte efter hendes Ord, har
hun agtet en stedsevarende Jomfruedom for et Fruentimmers
ypperligste Prydelse, og anseet Eenligheds Stand for den Lyksa¬
ligste under Solen. Hvad skal jeg nu sige, da jeg seer hende i sit
femtende Aar at legge sig i en Brudgoms Arme, og kand hun
have Aarsag til Forbittrelse, om jeg erklærer hendes forrige Væ¬
sen at have været forstilt? Skulde jeg feyle, om jeg sagde, at
hun Dag og Nat har sukket efter en Beyler, og bør jeg ikke af
Erfarenhed slutte, at et hvert Ord, som jeg har hørt af hendes
Mund til Eenligheds Berømmelse, har allene havt Sted paa
hendes Læber; Jngen kand indbilde mig, at en Skiøn Plet bli¬
ver et Mærke paa en Closter-Nonne, og naar pleyer man af
blottede Bryste at kiende Vestalske Jomfruer.
Et Fruentimmer, der vil ansees som den, der har opofret sig
til Eenlighed læser heller i en Gudelig Bog, end en forlibt Ro¬
man: hun istemmer heller i sit Kammer en aandelig Psalme,
end Axel-Torsens Viise og Florabella Hyrdinde. Naar hun møder
