179.
ne have sig til største Deel selv at takke, om deres Datter i den
slibrigste Alder slaaer deres Advarseler i Vinden, og lader ikke si¬
ne Lysters Fuldbyrdelse hænge af deres Tilladelse.
Madame, hvorfor kiedes hun ved at læse mine Betænknin¬
ger, og giør hun vel imod sig selv, at hun forbander den Haand,
der søger hendes Lægedom; Mon det ikke var bedre, om hun i si¬
ne Jomfrue-Dage havde stræbt at undgaae alle deslige vel¬
grundede Reflexioner, end at hun nu, naar de giøres med Sand¬
hed, vil af Forbittrelse opofre dem til Jlden? Det bliver jo en
Sag imellem mig og hende, og kand hun ikke fordrage, at man
af hendes Exempel tager Anledning til at foreskrive hendes Søstre,
der endnu kand staae til Redning, fornuftige Regler, Jeg veed
vel, at Misundelse endog beskiæmmer de deyligste Ansigter, og
at under de krusede Lokke, som de separerede Jomfruer drage,
skiules ofte de forgiftigste Slanger; Jeg veed, at de lidet Dyd¬
elskende fordrage ikke, at man har bedre Tanker om andre, og
ligesom de sættes i Harnisk, naar man berømmer andre af deres
Skiønhed, saa kand de ikke uden Forbittrelse høre, at man med
Berømmelse taler om andres Dyd, jeg veed ogsaa, at den eene
giør sig Fliid for at drage den anden i Snaren, og at de forborg¬
ne Elskove fortælles ikke med deres sammenknyttede Herligheder,
uden for at sætte fleere i Flamme, at man ey ene skal besøge et
Ball, eller allene ansees som den, der har forladt Dyden; alt
dette, siger jeg, veed jeg, og just dette bør opmuntre mig til end¬
nu, om mueligt er, at frelse de Lemmer, der af de grasserende
Sygdomme ikke ere angrebne, at det smukke Kiøn inden Fæder¬
nelandets Grændser ikke aldeles skal blive inficeret, og at enhver
Broder, som ikke vil fremdrage sit Liv i Eenlighed, ey skal befin¬
de sig alt for sildig at være bunden til en Amme.
Jeg er ikke saa stolt eller stolende paa Virkningen af de Lær¬
domme, som komme fra min Pen, at jeg skulde finde mig i Stand
til at udrette saa vigtige Ting allerne; er der nogen Ting, der
udfordrer Arbeyde, da er det visselig at kunde kalde et forvildet
Fruentimmer tilbage fra de Afveye, paa hvilke hendes stormen¬
de Lyster have fordt hende, og, er der noget, hvortil udfordres
Viisdom og Erfarenhed, da er det visselig dette. Men naar for¬
