37.
i at jage efter Deylige Kinder og prægtige Klæder, maaskee man
kunde da faae i Sinde at forandre Leve Maaden, og paatage sig
en alvorligere Musqve, nu bliver det ikke muelig, da Forsigtighed
befaler, at skiære Kaaben efter Vinden, og enten at vilde søge
eller vente de for nærværende Tiid Regel-Rette Fruentimmers
indbildte Forbedring, er ikkun at aflegge daglige Prøver paa sin
Daarlighed, og ligesaa forgiæves, som at vilde faae en deylig
Jomfrue til at troe, at hun hverken eyede Dyd eller Forstand.
Saaledes maatte Munden tale, om den vilde tale, som Hier¬
tet tænker, men hvorom all Ting er bør et Menneske efterkomme
sine Pligter, og jeg fornøyer mig med det Haab, at all Møye vil
maaskee ikke blive frugtesløs. Man kand ikke af mange giøre
Slutning til alle, ikke heller af en vis Tiid i et Menneskes Alder
giøre sig Begreber om den Tilkommende. Hvad man ey vil an¬
tage for Sandhed i Dag, kand man, maaskee, finde grundet i
Morgen, og, naar Lysterne sætte sig, naar Aarene tiltage, tør
mueligt Forandringen til det bedre ikke blive borte, og naar det
forfængelige Gemytte erfarer een Tiid efter anden, at Konst-Gre¬
bene ikke vil lykkes, hendes Prydelser ikke naae deres Sigte, hen¬
des forliebte Miner at være forgiæves, og de forsigtige Mand¬
Folk at giøre sig taabelige, naar de ey vil forstaae sig paa eller
betiene sig af de givne Leyligheder, tør hun maaskee selv indsee det
laste fulde i sine Veye, og stræbe at giøre sig yndig paa en ædlere
Maade.
Jeg skal ikke sige med Vished, af hvad Konst Madamen
har betient sig, for at opfylde de Begierligheder, der længe har
foruroliget hendes Sind, de ere maaskee ogsaa saa mange, og til¬
lige saa skiulte, at jeg hverken kand finde Tiid eller Kraft til at anfø¬
re dem alle. Dette veed jeg, at hun er bleven gifft, men jeg veed
ogsaa, at Ægteskabet skulde maaskee ikke saa hastig have gaaet for¬
sig, hvis hun ey selv havde givet de største Leyligheder. Herudi sy¬
nes mig, hun ikke har handlet imod de fleeste Fruentimmeres sæd¬
vanlige Tempo. Det er vist, at mange iblant dem agte sig som
Gudinder, der fordre det andet Kiøns Tilbedelser; de søge en Æ¬
re i at kunde føre et tvunget Væsen, at affectere største Koldsindig¬
hed, og de synes ligesom at vilde besvime, naar man rører det mind¬
