279.
re end een Henseende forbunden til at befordre hendes Lyksalighed
paa alle muelige Maader.
Hun træder da i en Stand, hvor hun saavel i Betragtning
af sin unge Alder, som Standens Besværligheder kand behøve ad¬
skillige Raad. Som jeg er en oprigtig Ven af hende og hendes
Mand, saa havde det været min Skyldighed forlængst at lade mig
mælde, og jeg har, om jeg skal tale Sandhed, ofte indfundet
mig ved Porten, for at indlades til gunstigst Audience, men al¬
le Passe har været mig afskaarne. Har jeg mødet om Formid¬
dagen Klokken til, saa har Kammer-Pigen svaret. Madamen er
endnu ikke opstaaet, har jeg indfundet mig om Eftermiddagen
er min Indgang bleven hindret ved Mængde af Carosser, af hvil¬
ke jeg let kunde slutte de Besøgendes Tall. Nu haaber jeg, si¬
den fjorten Dage ere forløbne, at Brude-Huuset skulde være
bragt i Stilhed, og at den første Kierligheds Heede ikke kand be¬
tage Madamen Tiiden til at igiennemlæse mit velmeente Brev.
Saa ofte jeg har passeret forbi hendes Vinduer, har jeg
seet hende at favne sin Mand, og ligesom at aflegge Kierligheds¬
Prøver for alles Øyne. Hun er ikke den eeneste, der ved saadan
Opførsel har givet mig Anledning til adskillige Anmærkninger,
og, naar jeg med Fliid har givet agt paa de følgende Acter og Sce¬
ner i Adskillige Ægteskabe, har jeg erfaret, at efter saa varme
Sommere ere ofte fulgte utaalelige Vintere, og at en ligesaa heed
som barnagtig Kierlighed er i Tiiden bleven omvexlet med største
Kaaldsindighed. Dette maa staae ved sit Værd, og jeg formo¬
der at Madamen giør en liden Stilstand med sine Passioner, for i
Stilhed at overveye de faa Erindringer, som kand findes i min
Skrivelse, og mueligt tiene hende til gode. Jeg finder mig hertil
saa meget meere forbunden, som jeg veed, at hun er bleven sam¬
let med en oprigtig og from Mand, der i Sandhed fortiener all
den Ærbødighed og alle de Kierligheds Beviser, som en fornuf¬
tig og dydelskende Hustrue bør lade see imod en kierlig Ægte¬
fælle.
Ved idelig Omgang med hendes Mand, ædle Madame, har
jeg lærdt at kiende saa meget til hans ypperlige Egenskaber, at in¬
tet i hans Øyne fortiener at æres uden Dyden; han sætter Priis.
