180
paa den samme, hvor han finder den, og Lafter kand ikke skiule
sig for ham, eller undgaae hans Foragt, om de end maatte
sminkes med deyligste Farver. Tag sig vare, Madame, at hun
ikke giver disse mine Ord en alt for vidletig Forstand, og tænk ik¬
ke, at hendes Dyd har været den Magnete, der har draget Bey¬
lerens Hierte. Skulde det ikke være mueligt, at den Allerforsig¬
tigste kand blive bedragen, og mon en Argus med sine hundrede
Øyne kand i Ægteskabs Handel ikke meget snart lade sig forblin¬
de? Havde man ikke illet med Actens Fuldbyrdelse, torde maa¬
skee Manden være bleven klogere, og, hvis han havde lært at kien¬
de sin Brud, førend han lærdte at elske, vilde han maaskee have ta¬
get Sagen i Betænkning.
Hvad jeg vil sige, er allene dette, at, naar Madamen vil
følge mit troehiertige Raad, troer hun ikke, at det nu er for sil¬
dig at opoffre sig til Dyden. Hendes Mands Øyne ere alt for¬
klare, at han stedse skulde agte hendes Væsen ustraffeligt, og vil
hun ikke, at han skal angre sit Vall, maa hun stræbe ved Dyden
at erlange hans Høyagtelse. Det kunde saa gaae an, at hun sin Fri¬
heds Dage søgte at giøre sig elskværdig ved sit deylige Ansigt; men hvad
tænker hun, om hun ved saa skrøbeligt et Middel allene vil stræbe at
behage sin Mand, Er da Deylighed et stedsevarende Gode, mee¬
ner hun altid at kunde beholde blomstrende Kinder, og veed hun
ikke, at adskillige lidet gunstige Hendelser kand i hendes yndige
Skikkelse giøre mange ubehagelige Antegnelser, vil hun da at hen¬
des Priis skal falde med hendes Skiønhed, og er hendes Gemyt¬
te saa nedrigt, at hun ey veed en ædlere Vey, paa hvilken hun
kand vedligeholde sin Estime Mon ikke den Høyagtelse, som er¬
hverves ved Dyden, er ligesaa bestandig, som Dyden selv, og
meener hun ikke, at, naar hun er ziret med saa deylige Smyk¬
ker, hendes Mand skulde agte hende for den Deyligste, endogsaa
naar hun i den tiltrædende Alder maatte faae rynkede Kinder¬
J Sandhed, hendes Mand besidder mange og store Qvalitæ¬
ter, og intet er billigere, end at hun saaledes skiønner paa hans Dyd,
at hun i Betragtning af den, agter sig selv lyksalig og sin Mand
ærværdig. Det er en stor Feyl, som ikke lidet beskiæmmer mange
