282.
Jeg for min Deel kand lidet finde mig i saa utidige Dou¬
ceurs, og, naar jeg seer, at en Hustrue end ikke undseer sig i an¬
dres Nærværelse saaledes at begegne sin Mand, troer jeg, at
hendes Væsen enten maa være grundet paa et stort Hyklerie,
eller en slet Fornuft, at jeg ikke skal sige det, som endnu synes
verre. Bedre Tanker har jeg om Dydæle Madame, og jeg haa¬
ber, at hun sparer de forliebte Miner, de overflødige Kierligheds¬
Prøver til de eenlige Timer, og, naar hun subtraherer disse fra
den gandske Summa, der beløber sig til fire og tyve, meener jeg saa
mange at blive til overs, at hendes Kierlighed i dem kand mæt¬
tes, om den end skulde være saa brændende, som den nogensinde
findes i den mest forliebte Franske Roman.
Det er imod Velanstændigheds Regler, om hun ved saa uri¬
melig en Opførsel vilde betage de nærværende Venner deres For¬
nøyelser, som de kunde nyde ved at omgaaes med hendes Mand;
De besøge ham ikke for at mætte deres Øyne ved at beskue hans
Kones Venlighed, eller for at lære nye Forandringer af selsom
me Caracteerer, som en ofte forstilt Kierlighed kunde legge hen¬
de i Munden; De søge ved hans fornuftige Samtale at blive op¬
byggede, og de tage Afskeed med Fortrydelse, naar deres Øye¬
merke ved Qvindagtige Jnterlocutoria er bleven hindret; Jeg er
ogsaa vis paa, at hendes vakkere Mand har i dette Stykke saa
fornuftig en Smag, at han ingenlunde tillader sin Hustrue i et
Selskab at vise sig saa barnagtig.
Skulde Madamen ansee dette mit Raad med foragtelige Øy¬
ne, og indbilde sig, at hendes Stand forbinder hende til en ide¬
lig Venlighed, og at hun ved alle Leyligheder bør vise for Ver¬
den, hvor overmaade fyldet hendes Hierte er med Affection imod
hendes Mand, beklager jeg i Sandhed hendes Skjebne, og øn¬
skede hende at være bleven en mindre fornuftig Ægtefælle til
Bytte. Jngen kunde hun da bedre være tjent med end den geile
Rusino, der som hin Sardanapalus lever aldrig meere fornøyet,
end naar han befinder sig iblant Fruentimmer. En Ammestue
er et behageligere Sted for denne Courtisan, end et Studere Kam¬
mer, og han læser flittigst i saadanne Bøger, der give ham An¬
ledning til at kunde divertere vellystige Øren. Naar han møder
