283
i fremmede Selskaber, sidder han som en Stum, med mindre
han har Konen ved Laaret, der ofte med største Undseelse maa
tage imod hans kielene Caresser. J hans Forlovelses dage var
han stedse traurig, naar han ikke kunde have sin Elskte for Øyne,
og hans kaade Væsen tabte intet af sin største Vigeur, endog¬
saa da han i sin graa Alder, sit tredsindstyvende Aar blev bun¬
den til sin femte Kone. De Tanker, der aldeles havde indtaget
hans Hierte, maatte yttre sig ved en hver Leylighed; det haar¬
deste Veyer, kunde ikke forhindre, at han jo hver Aften maatte
besøge sin Kiereste, og, ligesom den Romerske Trajanus udgrave¬
de sit Navn paa alle Vegge, hvorfor man og kaldede ham Her¬
Parietaria, saa oprettede denne stedsevarende Monumenter for sin
Deylige, ved at tegne hendes Navn paa alle Borde, i alle sine
Bøger, ja end og paa sit Stoels Vindue i Kirken, at han paa
een gang kunde have Prædikanten for Ørene, og sin Kiærestes
Navn for Øynene, men Hiertet allerne henvendt til den Sid¬
ste. Rufinus kunde efter mine Tanker ikke saa ilde være skikket
til at forestaae et Pater-Embede i de Catholske Lænder; thi hvor
han indfandt sig, behøvede man ikke at giøre Røgelse: Han sal¬
vede stedse sin Peruqve med Jasmin og sine tørre Klæder med
Desmar, maaskee for at giøre sig destomeere yndig, med eet Ord:
Rufinus lignede i alle sine Jdrætter meere en ufornuftig Qvinde¬
end en forstandig Mand, og naar Madamen, som jeg før har er¬
indret, skulde finde Smag i at vise utidige Douceurs, kunde hun
og han giøre det deyligste Par.
Saa lidet, som det anstaaer en fornuftig Dame efter her¬
skende Passioner at begegne sin Mand i Nærværelse af andre,
saa lidet sømmer det hende ogsaa, at blive rasende af Kierlighed, naar
Manden er borte. Absurda fortiener herfor at sættes til rette,
og see til, ædle Madame, at hun ikke ved forefaldene
Leylighed skulde giøre sig ligesaa latterlig. Saasom denne
Qvinde har en Kierlighed, der ikke staaer under Fornuftens Her¬
redømme, saa synes hun ligesom at vilde fare ned i Graven af
Bedrøvelse, naar hendes Mand reyser en Fierding-Vey ud paa
Landet, eller i vigtigere Affaires maa besøge længere bortliggende
Stæder. Naar han lader Hesten sadle, faaer hun Besværgelse
