288
vil true deres Mænd til at sætte sig i Armod, for at giøre dem til¬
alamodiske Qvinder. Jntet uden dette er Aarsagen til Menanders
Fattigdom, thi i sit forrige Ægteskab stod han sig vel. Hvor
ofte har han ikke beklaget sig for mig, at hans Hustrue trettede
ham idelig med de ubilligste Fordringer: Aldrig saasnart kand hun
see en nye Skikkelse paa en Kaabe eller et stort Skiørt, at hun jo
forkaster det Gamle, og ligesom med Svøben over Hovedet dri¬
ver sin Mand til Kramboden. Hun har i tre Dage ikke vildet
give ham en venlig Mine, fordi han ey vilde forære hende en nye
Klokke, og hun skammer sig ved at bære den Gamle, med min¬
dre den var prydet med Straa-Perler; J gaar maatte han sul¬
te, fordi han ey vilde sælge sin Kaarde, og forsyne sin Kone med
et nyt Sæt, og, naar han ey vil gaae paa Assistence=Huuset for
at ziire hendes Hals med et nyt Smykke, sværger hun dyrt, at
han skal ligge allerne. Af hans Færdighed i at efterkomme alle
hendes Urimeligheder, slutter hun sig til hans Kierlighed, og hendes
Principia ere saa rasende, at Manden skal tilkiøbe sig alle hen¬
des Tienester, og give sin Velfært til Priis, naar han ey vil see
et suurt Ansigt om Dagen, og savne sin Hustrue om Natten.
Synes hun nu, høytærede Madame, at disse Raserier kand
anstaae en fornuftig Kone, og troer hun ikke, at den Deel, som
anvendes paa unødvendig Stads, blev til meere Nytte, om den
enten blev brugt til tienligere Ting i hendes Huus, eller og op¬
ofret til de Nødtørftiges Beste, Bliv ikke saa daarlig at grunde¬
sin Ret til en overdaadig Opførsel paa sin anseelige Medgift, og
tænk ikke, at, fordi hendes Mand er bleven aflagt med et fedt Em¬
bede, hun ikke meere har nødig at bruge sine Been, naar hun enten
vil besøge sine Venner, eller lade sig see i Kirken. Jeg misunder¬
hende hverken sin Lykke, ikke heller vil jeg raade hende til et skiden
Væsen, jeg veed, at hendes Stand forbyder hende at klæde sig u¬
selt, men jeg seer ikke, at den befaler hende en umaadelig Pragt.
Naar jeg raader hende til Tarvelighed, forseer jeg mig ikke paa no¬
gen Maade, og, vil hun vide, om man i Staden kand finde en for¬
nemme og tillige tarvelig Dame, saa betragt allene den fornuftige
Phillarethe.
Jeg vil have tabt min Sag, om Madamen kand vise mig et
