289
Fruentimmer af en fornemme Classe, der besidder større Midler og
deyligere Dyder end denne fortreffelige Dame; men beskue hendes
Adfærd, og hun skal spore Fornuft i alle hendes Jdrætter. Hun¬
er hverken den første, der antager en Mode, ikke heller den sidste, der
aflegger den samme: Men mon hendes Stads er i alt dette ikke sat
inden Maadeligheds Skranker, og skulde hun vel udøse saameget til
sin egen Pragt, at hun intet skulde have at meddeele den Fattige,
Er hendes Estime ikke almindelig, og bør hun ikke være et Exempel,
som alle distinqverede Damer med rette burde følge: Sæt sig de
muelige Forandringer for Øyene, og døm, om det ikke er bedre og
tillige fornuftigere saaledes at opføre sig i de første Tiider, at Stan¬
den uden Skamme stedse kand holdes ved lige, end at den umaadelige
Pragt, der mueligt kand vare i tre Aar, skulde i de følgende Tilder
omvexles med en uomgiængelig Armod, der upaatvivlelig vil blive
ledsaget med yderste Foragt. En Byrde, der vil blive saa meget
meere vanskelig at bært, som man stedse har drømmet, at den san¬
de Høyagtelse er allene bunden til kostbare Klæder.
Jeg vil da have de Tanker om saa ædel en Dame, at hun ikke
trodser imod de sundeste Raad; Jeg indbilder mig ogsaa, at hun
herefter skulde ansee det som noget nedrigt, at vilde lade all sin Esti¬
me hænge af nogle fremmede Lapperier, faaer hun først Smag paa
de skiulte Sødheder, som Dyden i Overflødighed skienker sine El¬
skere, er jeg vis paa, at alt andet vil blive som intet, og lader hun¬
allene sin Fornuft faae noget meere at sige, haaber jeg, at hun be¬
leer sin forrige Daarlighed, og agter alle dem at gaae i blinde, der¬
indbilde sig, at nogle blommede Pialter, nogle skrøbelige Blomster,
nogle fremmede Haar kand giøre et Fruentimmer deylig og dydig og
ved deres Glands saaledes forblinde de Forstandiges Øyene, at de
hos en Dame eller Jomfrue, der har prydet sig paa det kostbareste,
ikke skulde kunde see de Pletter i hendes Gemytte, og det skidenagtige
Væsen, som hos mange er at finde i lige Grad med deres største
Magnificence.
Men jeg seer at Madamen snart kiedes ved at læse meere,
jeg vil derfor haste til Enden, naar jeg først har i andre Stykker
givet hende mine ringe Betænkninger. Hvad skal jeg raade hen¬
de i Henseende til sit Selskab, og mon denne Post er ikke lige saa
