295.
Hat, og drister sig ikke til at blive i Stuen, naar hendes Mand¬
faaer Besøgelse af sine Venner. Jeg har saa meget meere Aar¬
sag til at give Madamen dette mit Raad, som jeg veed, at de flee¬
ste Forsamlinger, hvor man seer ingen uden Fruentimmer, ere
ligesom Bagtalelsers Synagoger, hvor Forstanden lidet kand
skierpes og Hiertet meget mindre forbedres. Skulde vel en for¬
nuftig Dame kunde finde Smag i at høre et halv Dosin Qvinder,
der raabe i hinandens Munde, eller hvidske i Ørene, som hvidslen¬
de Slanger, og kand en Dydelskende høste Frugt af det Selskab,
hvor den ene opløfter sin Mand til Himmelen, den anden fordøm¬
mer sin til Helvede, finder hun ikke bedre sin Regning ved at hø¬
re sin Mand med sine samlede Venner at tale om nyttige og vig¬
tige Sager, og bliver det ikke hende en Ære, om hun ogsaa ved
forefaldende Leyligheder viser, at hun baade har Dyd og For¬
nuft.
Naar jeg raader hende, ædle Madame, til at elske Selskab
af det første Kiøn, saa tænk ikke, at jeg giver hende utilladelige
Friheder, og at mit Øyemærke er andet, end at befordre hendes
virkelige Fuldkommenhed. Jeg fordømmer ey allene de Hustru¬
ers Opførsel, der ved usømmelig Omgang med andre Uvedkom¬
mende skjemme deres Mænds Pander, men jeg fordrager end¬
ikke, at en gift Kone ved idelig og utidig Streysen paa Gader
og Stræder giver sin Mand Andledning til at fatte selsomme
Tanker. Jeg holder for, at en dydefuld Dame stræber paa alle
Maader at vedligeholde sig i sin Mands Kierlighed, og ikke at
give nogen Andledning, hvoraf han kand giøre de rimeligste
Slutninger til hendes lastværdige Condulte, og altsaa tabe en stor
Deel af sin Høyagtelse for hendes forrige Dyder, naar dette bli¬
ver Sandhed, seer jeg ikke, hvorvidt man bør give den Sted paa
de Dydiges Liste, der hver Aften promenerer med en ung Spra¬
debasse, eller kand ikke see efter Maaneskinnet, med mindre hun
faaer en Convoi af to unge Cavaillers, og, naar Manden, som
et got Stakkel, siden maa see sin Hustrue at fælde Taare ved sine
Ledsageres Bortreyse, undrer jeg ikke, om han giør Disonter,
ved hendes nærmeste Barsel-Seng.
Den tild er ikke spildt, som Madamen, om hun vil iagtta¬
