299.
ge mit Raad, maatte blive findet at anvende paa nyttige Bøgers¬
Læsning; i sær vil jeg recommendere hende saadanne, der baade
kand tiene til Opbyggelse og Lærdom. Leg sig efter saadanne Skri¬
ter, der give hende Underretning om Fædernelandets Beskaffen¬
hed, og troe, at det lader ilde for en fornemme Dame, at hun i
sit eget Land skal være gandske fremmed. Jeg dadler ikke hendes
Forældres Omhu, der have ladet hende underviise i fremmede
Sprog; men jeg vilde dog, at de heller havde stræbt at give hen¬
de Kierlighed til vores eget; thi man har overflødige Exempler
paa dem, der med Færdighed kand lade Munden løbe paa Tydsk
eller Fransk, men foraarsage de Hørende en uomgiængelig Coliqve¬
naar de vil forklare sig i deres Moders Maal.
Jeg har de Tanker om Madamens fornuftige Mand, at han
selv foreskriver hende de vigtigste Regler, hvorefter hun skal ind¬
rette sine Besøgelser. Jeg er vis paa, at han i det ringeste for¬
byder hende at anvende Søndagen, der burde bruges til noget be¬
dre, paa at aflegge Visiter, og den Jndsigt, han har i sin egen
Velfærd, som til største Deel hænger af hans Kones kloge Occo¬
nomie, tillader ham ikke at tie, naar hun maatte faae i Sinde¬
at bortsladdre den anseeligste Deel af sine Timer hos sin Naboe¬
eller Gienboe. Den Tiid meener jeg ogsaa at være forløben,
da hun havde intet at giøre, uden at prostituere sig i Vinduet,
baade for at forlyste sig med at beskue de forbigaaende pyntede
Billeder; eller at vente paa sine Tilbedere, der uden for lode He¬
stene skiære Caprioler, naar de selv kyssede paa Fingeren, og for
deres Amasia paraderede med blottede Hoveder. Nu er det, at
hun i sær skal stræbe at behage sin Mand, og jeg vilde nødig ha¬
ve Aarsag at ønske ham paa samme Maade til Lykke, som jeg fin¬
der en gammel skiemtende Riimer at have gjort ved sin Ven i sit
selsomme Brude Vers, af hvilket jeg her vil anføre det fornem¬
ste:
Frisk op min muntre Geist, lad see, hvad du kand giøre,
Nu gielder det, om du kand hurtig Pennen føre
Lad see, om Dyden du og Kydskhed skabe kand,
Og om du give kand en Daare stor Forstand.
