294
af Brevet, og skille hende ved den Underviisning, som hun deraf
kunde vente sig. Hvad jeg fremdeles har at erindre, er at hun al¬
drig tillader sin Pige at blive sin Geheime-Raad, og at hun ingen
Tiid besværger sig for hende over sin Mands Opførsel. Hun kand let¬
forestille sig, at en Raadgiverinde af det Slags vil blive interesseret,
og at hun sielden kand vente at høre Sandheden af hendes Mund For¬
en Alen Kniplinger skal hun alle Tider være i Stand til at tale Ma¬
damen efter Munden, og for desto bedre at see sig selv med sin Forlo¬
vede forsynet, skal hun stedse ynke sin Frue, der selv vil paatage sig
Huusholdningens Byrder, endskiønt hendes Kræfter ere svage, og
hendes Snee hvide Hænder maatte blive besudlede.
Det vil ikke lidet giøre til at lindre de Besværligheder, som maa¬
skee kand møde i hendes Ægteskab, at hun paa en fornuftig Maade,
viser sig venlig imod sin Mand; Jeg siger med Forsæt paa en fornuftig
Maade; thi den kielne og hart ad ureene Venlighed, som jeg for har
stræbt at giøre afskyelig, finder intet Sted hos en forstandig Dame¬
Klogskab bør føre hende paa en Middelvey, og naar hun betræde den
samme, skal hun ikke forløbe sig. Hun kand da hverken besværge sin
Mand ved at hænge ham stedse om Halsen, ikke heller giøre hans Dage
kummerlige ved en kaaldsindig Omgang. Vi kand ikke noksom ind¬
see de bedrøvelige Følger, som et knurrevurren Væsen og et suurt An¬
sigt kand i et Ægteskab drage efter sig; Vi kand paa den anden Si¬
de aldrig forestille os de mange Sødheder, de ønskelige Lyksalighe¬
der, der i Hobetal gives ved en fornuftig Belevenhed.
Det er hendes Lykke, ædle Madame, at Himlen har undet hen¬
de en kierlig og fornuftig Mand; men skulde end nogen Forandring
gaae for sig, skulde hans Væsen i Tiden ikke blive saa behageligt,
saa stræb dog ved en yndig Venlighed at gaae ham under Øyene Be¬
klag sig ikke for sin Moder, om hendes Mand skulde undertiden lade
falde nogle Ord, der kunde synes haarde; thi jeg kiender hendes Ge¬
mytte, og jeg seer forud, at hun vilde raade sin Datter til at give
Stykke for Stykke. Hun har selv seet, Madame, da hun endda¬
opholdt sig i sine Forældres Huus, de giftige Frugter, der opvoxe af
en bestandig Kaaldsindighed, og har hun ikke i den bekiendte Poldria¬
et mærkeligt Exempel paa de mange Ulykker, som et gjenstridigt og
pukkende Fruentimmer kand drage over sig og sin Mand; Mon ikke
den forlængst bortvigede Guds Velsignelse er en Virkning af dette
