295
Mon ikke hendes Mand mindre havde besøgt Drankeres Selskaber,
og mon hendes egen Ulykke og Elendighed skulde være saa stor, hvis
hun undertiden havde givet sin Mandet godt Ord, og lagt Tømme
paa sin Tunge, naar hans Bitterhed talede; Det kand sandelig ik¬
ke formilde et ophidset Gemytte, at Konen stamper i Gulvet; Huu¬
giør derved ikkun sin Skjebne slettere og sin Mand til sin Bøddel¬
Stræb ogsaa, høytærede Madame, at hun ikke giver Plads
foren ugrundet Jalousie. Denne er den allerværste Forstyrrer af et
fredeligt Ægteskab, og hvo kand opregne de mange ulyksalige Foste¬
re, som af den ere komne for Lyset, Vær forsikret om sin Mands
oprigtige Kierlighed, og tænk ikke, at fordi han kand have en anden
Dame ved Haanden, eller kaste et venligt Øye til en Jomfrue, han
derfor skulde have givet Kierlighed til sin Hustrue Afskeed. Tag sig
vare paa den anden Side, at hun ikke sætter sig selv i Mistanke, lad
Omgangen med det første Kiøn blive uskyldig, og jeg kand sige hende,
at hendes Mand, der besidder Fornuft, aldrig skal kalde hendes Op¬
rigtighed i Tvivl. Jeg kiender adskillige Damer, som jeg just ikke
kand beskylde for Utroeskab imod deres Mænd, men deres Adfærd
har dog ingenlunde kundet frietage dem i Mændenes Øyene. Naar
Blavina seer suurt til sin Mand, men venlig til sin Skriver-Karl,
Naar hun giver denne det beste Stykke, og kaster Benet for hiin,
naar hun er ligesaa snart i den sidstes Kammer, for at tage sin
Middags-Søn, som hun gaaer sin Mand tilhaande i hans overflø¬
dige Arbeyde, skulde han da indbilde sig, at Fuldmægtigen var alle¬
ne til hans Tieneste, Og har han ikke Aarsag til at tænke, at hans
Kone bruger ham allene som et Skiul, der skal retfærdiggjøre hen¬
des Afveye, og bede Faddere til de Børn, der ligne hans Tiener,
Jeg vil ikke Haabe, at saa fornemme en Dame skulde saale¬
des beskiemme sig, og jeg venter, at hun sætter saa stor Priis paa
sin Mands Kierlighed, at fremmede Anmodninger blive alle for¬
gieves, og at en smuk Sølv-Daase, eller andre Foræringer af en
ung Cavailler ikke skulde have de Jndflydelser i saa ædelt et Gemyt¬
te, at hun skulde giøre sig til en Fabel over et heelt Land, og gi¬
re sine Fiender det Sværd i Haanden, med hvilket de lettest kand
dræbe hende. Er det Levisina til synderlig Ære, at en ond
Mand giver hende mange Elskere i en Protocoll, og hvormed vil
