106
Euclosta undskylde sig, der gav sine Bolere Andlegning til en of¬
fentlig Viise, Maatte ikke Parata staae rød og bleg, da et Brev
fra Galanen faldt i hendes Mands Haand, og meener hun, at Le¬
vejana kand forsvares, der forlovede sig med en anden, medens hen¬
des Mand levede, lad os sætte, at Manden ved en Hendelse er gjort
uskikket til at opfylde Ægteskabs Hoved Pligt; mon dette kand
give Hustruens Lyster Tøyelen, og burde hun ikke lade Manden
døe, førend hun gav en Anden sit Ja¬
Kast mig ikke i Næsen, høyt ærede Madame, at jeg skyder i
Blinde, og hav ikke de Tanker om mit Væsen, at jeg allene vil
see saa beslige Feyl hos det skrøbelige Kiøn, hvad Fordeel kand jeg
have ved at hykle for mine Brødre, og mon jeg ikke kand see, at
Mæcharinus for sin Opførsel fortiener en haard Censure; Søger
han ikke med Fliid, at sætte sin Kone i Harnisk, ved at forliebe
sig i sin Stue=Pige, og skulde vel hans Ægteskab være saa sam¬
merligt, hvis han holdt sig inden Kydskheds Grændser; Frygt ik¬
ke, at hendes Mand skal forfalde til saadanne Laster, og betænk,
at saa fornuftig og dydig en Ægtefælle fortiener saa meget mee¬
re at æres og elskes, som han i alle Maader opfører sig ustraffelig.
Saa lidet som jeg vil, at hun skal beskiæmme sig selv og mangfoldiggiøre sin
Mands Bedrøvelse ved at styrte sig i de anførte Laster, saa nødig vilde jeg ogsaa
at hun skulde forglemme de Pligter, som hun bør vise imod ham, for saavidt han
er hendes Herre; Hans Fuldkommenhed strække sig ikke saa vidt, at han skulde
overlade Regieringen til sin Hustrue, og hans Taalmodighed vilde giøre ham lat¬
terlig, hvis han i alle sine Gierninger vilde hænge af hendes Nik. Han udelukker
hende aldrig fra Huus-Sagernes Bestyring; han taaler gierne, at hun med For¬
nuft og Sagtmodighed giver sine Piger Love, han forbyder hende ikke heller om
forekommende Ting at sige sine Tanker, og ere hendes Raad fornuftige, bliver
hans Kierlighed dobbelt, og han forkaster dem ikke; Men at hun i alle Ting vil,
at han skal dandse efter sin Kones Pibe, at hun stedse vil foreskrive ham Regler,
og give ham idelige Snipper, naar han ikke vil lyde, fordrager han aldrig. Bliv¬
ikke heller saa daarlig, at hun skulde ansee sin Myndighed over sin Mand som en
besynderlig Ære, og de, som i denne Henseende vilde give hende Navn af en Hero¬
isk Dame, forstaae sig lidet paa saa høy en Qvalitet. Skulde jeg tænke, at det
legges Paulsoning til Dyd, at hun tracterer sin Mand som en Slave, og hvad
Ære bliver det denne Diævelinde, at hun med sin ligesindede Søster holder Stak¬
kelen i Ave. Maa han ikke takke sine Qvinder for sin sidste Ulykke, og kand han si¬
ges at være Herre i Huuset, naar han i alle sine Jdretter maa vente paa sin Hu¬
