303
stigheden mellem begge maa bilegges med Kaarden. Et Rige reyser sig op mod et
andet; jeg er for ringe, at dømme om Aarsagerne til saa store Blod-Bad, hvor¬
udi de fleeste af Jorderiges Jndbyggere aarligen farve deres Hænder; men saa meget
kand jeg sige, at det er sielden, vores Kiøn er skyldig der i, oftest ere deres Forslag
fredelige, og de Taare, som Hustruerne udgyde over deres Mænds Bortreyse i
Krigen, udvise, at de ingen Behag finde i deres Blodtørstende Foretagende. (e)
Jeg har nok hørt noget fortælle om de vidt bekiendte Amazoninder; men jeg maa
derhos tilstaae, at jeg er af deres Meening, som holde dette Fruentimmer-Folkes
Historie for en Roman, og jeg legger dette til, at sammes Opfindelse hører iblant
andre til Mand-Folkenes Politiqve, hvor om jeg strax skal tale. J den Deel af
Jord-Kuglen, som vi beboe, er det i det ringeste uhørt, at Fruentimmeret har ud¬
gjort en anseelig Deel af en Krigs-Hær, eller beblandet deres Blod med Mand¬
Folkenes for at giøde Vald-Pladsen.
J de lærde Stridigheder er vores Kiøn ligesaa lidet indviklet, som i de Bor¬
gerlige. Hvem veed ikke at tale om de aarlige Penne Krige, som med en haard¬
nakket Bitterhed fortsættes blant de Lærde, Skeer det ikke undertiden, at Søn¬
nen arver saa vel Midler som Fiender efter Faderen, ja ofte fleere af de sidste, end
de første, Maa han ikke continuere de faderlige Stridigheder, Og om end begge
stridende Partier forlade Verden, saa overlever dog deres Sect dem, og denne
bliver ved i de begyndte Tvistigheder med lige Animosite. Hvad giør Fruentim¬
meret i den Tiid, Det agtes alt for taabeligt for at debattere Disputer. Lad det
saa være. (*) Det opfinder vel ikke Sandheder, men det imod siger ey heller de op¬
fundne, og om det ey efterkommer sin Pligt i det første, saa kand man sige, at
Mand-Folkene overtræde deres i det sidste. (f)
e) Hvad Madamen her anfører om Fruentimmernes fredelige Forslag og deres liden Deelagtighed i de
adskillige Krige, vil jeg lade staae ved sit Værd; dette maa jeg dog sige, at, om man kand fæste troe til¬
visse Memoires, have adskillige farlige Krige reyst sig formedelst et Fruentimmer, og ligesom en Sol¬
dat efter Madamens Ord søger at tilsigte sig et ærligt Navn ved en Duel, saa kunde vi mueligt anfø¬
re adskillige Dueller, der have taget deres Oprindelse af tvende Beyleres Storm til een Fæstning.
Vilde man sige: Dette maa ikke tilskrives Fruentimmerets men Beylernes Laster, svarer jeg vel of¬
te, men ikke altid. Jeg for min Deel vilde gierne ønske de Betænkninger udslettede, som Madamen
behager at giøre i Anledning af de Taare, som Hustruerne fælde, naar deres Mænd bortreyse for at stri¬
de imod Fienden, og bedrager jeg mig ikke, om jeg siger, at mange af hendes eget Kiøn ere lidet tilfreds¬
med saadanne Anmærkninger. Tanken er til deels ugrundet; thi naar et Fruentimmer kaster sig i en
militaire Persons Arme, bør hun tillige erindre sig, at hendes Mand som en Subaltern maa vise
Lydighed imod første Ordre. Den største Hob følger deres Mænd, og, som jeg har ladet mig sige, give
de Mændene i at plyndre lidet efter. De Tilbageblivendes Taare ere snarere naturlig viis et Beviis¬
paa deres empfindtlige Gemytte, at de frygte for deres Mænds endelige Undergang, eller og maaskee
de sørge, fordi de skal savne den, der i forrige Tiider gjorde Nætterne søde. Jeg dadler hverken det
ene eller andet, men jeg siger allerne, at man giør Hustruer af den militaire Classe uden Tvivl U¬
ret, om man vil udlede deres Grad af en saa langt bortliggende Kilde.
(*) Mr. Crousaa, en fornuftig Skribent i de nyere Tider, ønsker ellers i sin Logiqve, at man vilde for¬
handle lærde Sager i sit Moders Maal; han giver denne Grund til sit Ønske, at manges taabelige
Pedanterier paa denne Maade best vilde blive aabenbarede. Mine ringe Tanker ere fuldkommen de
samme, og troer jeg, at det undertiden kunde give Materie til at raillere over i en Barsel=Stue, hvad
man ellers med største Hidsighed og Alvorlighed har forfægtetet paa et Catheder,
(f Madamen har forhen fordret, at jeg i mine Betragtninger skulde være upartisk, med større Ret fordrer
jeg det samme af hende. Hvad hun skriver om vore Brødres Stridighed, og deres forargelige Uenig¬
