300
os til at elske (k) Efter Skaberens Absigt er da vores Kiøn er venligt Kiøn Jeg
siger hermed intet meere, end hvad de største Fruentimmer-Hadere tilstaae.
Hvorfore udraaber man os da for saa buldrende Dievelinder, Jeg paatager mig
ikke alle Personers Forsvar af mit Kiøn, men jeg vilde alleneste vilde Aarsagen
hvorfore man i denne Punct taler meere om Fruentimmeret, end om Mand-Fol¬
ket? Hvorfore man troer, at der er meere Galde hos det første, end det sidste Kiøn¬
Hvorfore man ikke taler saa meget om Mændenes Huus=Tyrannie, som om Hu¬
struens Myndighed, da dog hin har ligesaa mange, for ey at sige fleere Exempler,
som denne. Hvor ofte maa ikke Konen tiene Manden til Skalkheds Skjul, Hun¬
er ærgierrig, penge-gierrig, selvraadig, fuld af Nykker. J det mindste kand hen¬
des Mand være alt dette under Paaskud af hende. Naar jeg hører saadanne Ta¬
le Maader af en Mand: Om jeg maa for min Kone Spørg hende af:
Jeg tør ikke for hende, o. s. f. da forlanger jeg stærkere Beviis paa Mandens
Lydighed og Underkastelse, førend jeg troer den; thi jeg veed ofte af Erfarenhed, at
de ere Ord, som betyde intet, uden dette, at Manden har Lyst til at raillere, og fin¬
der ingen nærmere Materie ved Haanden, end sin Hustrue. Ynkværdige Fruen¬
timmer. Hvor hiertelig beklager jeg ikke deres Skjebne iblant eder, som maa tie¬
ne Mændene til de Figen Blade, hvormed de skiule deres egne Passioner, og lade
deres Begierligheder skee fyldest, under Skin af at fornøye eder, (*)
Det er eders Lykke, uskiønsomme Mand-Folk, at saa mange af eders Kiøn¬
søge at besmykke alting hos eder lige til eders Feyl; men J hykle for eder selv for¬
grovt, dersom J indbilde eder, at det er virkelige Fuldkommenheder, der tilveye bringe
eder det Fortrin for eders Søstre, som J har saa mange Aars Hævd paa, som
Verden er gammel. Det Herredømme, som J øve over os, er fuldkommen grun¬
det i Guds Lov, det vil jeg gierne tilstaae, og altsaa nytter det ey at disputere af
Naturens Lov, om ikke Huus-Regieringen tilkom den fornuftigste Ægte-Fælle,
enten saa sammes Navn var Peder eller Ane, enten det blev en Regent eller Re¬
(5) De Theologiske Rejerioner, som Madamen har anført, synes grundede, og de Erfarne skal maaskee
ogsaa tilstaae, at de ere det; Siden jeg slutter, at hun i det Franske Sprog ikke er ukyndig, vil jeg
allene her anføre et par Linier, for at vise, hvor ulige Mennesker ere i deres Domme over een og den
samme Sag :
Lors que le Createur finissant son ouvrage
Par mille raretes fit le portrait vivant,
Que homme etoit heureur au fortir du neant
De porter sur son front eette vivante image,
Le sort ne soufrit point, quil vecut fi content,
I ne lui laissa pas long-tems cet avantage,
Sur pretterte daider a ses futurs ennuys
II lui sit une femme, il ne put faire pis;
Le malheureur dormoit, il ne putsen defendre,
II vit en Seveillant la fore de ces maux,
III est vrai, il a pris, mais il la devoit rendre,
Car son premier Reveil fut son dernier repos.
Jeg kand ikke bifalde disse Betænkninger, og jeg har er anført dem uden af foromtalte Aarsag,
() See den læseværdige Comoedie om den Rang=Syge.
