307
gentinde Dommen ligger der, Adam skal herske over Eyg, og dennes Døttre
skal være hins Sønner underdanige. Saa meget vil jeg alleneste sige, at Gud ikke
gjorde eder til Qvindens Tyranner, da han gjorde enhver Mand til sin Hustrues
Hoved, ey heller tillod vores fælles Skabere eder at sværte hendes Rygte, eller at
tillegge hende de Ufuldkommenheder, som hun enten ikke besidder, eller og har til¬
fælles med eder. J ere naturlig viis hofmodige over det Herredømme, som Gud
har givet eder over vores Kiøn. J ansee os for eders Slaver, og eder selv betrag¬
te J, som lige saa mange Herrer. J finde store Fuldkommenheder hos eder selv;
men J ere alt for blinde for at see nogen hos eders Tienerinder; og som Vrede og
Opsetsighed snarere mærkes og meere hades hos en Tiener, end Tyrannie hos
Herren, saa ere J meere redebonne til at klage over eders Hustruer, end at lade os
vide, om de have givet eder Aarsag dertil, eller og eders Opførsel har gjort det, at
de have søgt at opsige en Herre Lydighed, som skammelig misbrugte den ham af
Gud betroede Regiering.
Mand-Folkene finde deres Regning ved at sværte Fruentimret. J har ikke
taget i Tvivl at sige, Min Herre, at jeg i mine Jomfrue-Dage opførte mig
som en Coquette. Det Beviis, som J anfører paa eders Foregivende, er af in¬
gen Vigtighed, og var det mig meget læt at vise dets Ugrund, dersom jeg ikke fra
Begyndelsen af i dette Giensvar havde foresat mig ey at røre ved Personalia, og
som Publicum ikke veed mit Navn, saa vil jeg heller med Taushed foragte, end
vidtløftig igiendrive de forebragte Beskyldninger. Jeg agter alleneste med et par
Ord at forestille Mand-Kiønnets Politiqve i at sværte Fruentimmeret, og da er
det min Paastand, at samme derved finder sin Regning.
er en Mands Person, som setter sin største Fornøyelse i en løsagtig
Omgang med Fruentimmer, i sær besøger han ofte Jomfrue K. Han seer
nok, at man med rette vilde laste ham, og at han skulde paadrage sig alle Dydiges
Foragt, naar det blev aabenbare, at han forførte hendes Ungdom. For at und¬
gaae saa ufordeelagtige Tanker, søger han ved alle Leyligheder at blamere Jom¬
fruen, og glemmer ey at antegne hendes Løsagtighed med sorteste Farver; at man¬
skal troe, hvad han siger, saa fortæller han adskillige ublue Gierninger, som han
har foretaget med hende, hvor med han, efter sine egne Ord, har søgt at udforske
hendes Gemyt, og lære at kiende hendes Hoved Passion.
Naar skal da den Tiid komme, da Mand-Kiønnet vil gribe ind i sin egen
Barm, og tilstaae, at de, saa vel som Fruentimmeret, intet finde, uden Kiød og
Blod, Naar skal vi opleve de Aar, at Mændene vil tilstaae med Fruentimmeret, at
Arve-Synden boer i dem begge Der hersker ikke en Last hos det ene Kiøn, som
der jo findes ligge til hos det andet; den eneste Forskiæl bestaaer herudi, at Mand¬
Folk bedre veed at skiule deres, end Fruentimret, og hine for adskillige Aarsagers
Skyld pleye at være lykkeligere i deres Hyklerier, end disse. Jngen kand forekaste¬
os de foranderlige Moder i Klæde-Dragten; thi jeg kand huske adskilliges Om¬
vexling og Opkomst hos Mand-Folket, og jeg troer neppe, at den Facon af eders
