309
No. 33.
Udgivet den 24 Decembr. 1744.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Felices, mirum est, facit ignorantia multos,
Hine se nosse malum est, non meminisse bonum.
D¬
er er ingen Punct i de nyere Philosophorum Lærdomme, som i den lærde
Republiqve har stiftet et større Oprør, end deres Tanker om vores
nærværende Verden; de paastaae, at den endog efter sin nærværende Skik¬
kelse er af alle muelige Verdener den beste, og de sige, at dens Fuldkommen¬
hed har været Aarsag, hvorfor Skaberen har udvalgt den og ingen anden.
De meene, at deres Slutninger tabe intet af deres Kraft, fordi man søger
at kuldkaste dem, ved at anføre det overflødige Onde, som findes i Verden,
og de sige, at just de adskillige Ufuldkommenheder, naar de betragtes i deres
Sammenhæng med det gandske Verdens Legeme, gjøre den største Deel til
Verdens Fuldkommenhed. Af disse Slutninger meene nogle nødvendig at
maatte flyde saadanne Følger, at Skaberen har af en Slags Fornødenhed
maat betiene sig af de onde Ting for at giøre vor Verden til den beste, og
de ere mange, der troe, at en Philosophie af det Slags er som en frugtbar
Moder, der sender mange vanskabte Fostere til Lyset, og er ledsaget med
mange for Religionen høystskadelige Conseqvencer.
Det er ikke min Sag at afsige nogen Dom i dene Dispute, og mit
Øyemærke tillader mig ikke at opfylde mine Blade med nogle philosophiske
Speculationer; mueligt de stridende Parter forstaae ikke hinanden, og mue¬
ligt Tvistigheden kunde snart blive bilagt, hvis man i sine Domme ikke vil¬
de være alt for hastig; Hvad jeg vil sige, er dette, at den Lærdom om vor
Verden, som den beste, er ikke saadan een, der allerførst er avlet i Leib¬
nitzes Hierne, saa vidt jeg veed, har den været til i nogle hundrede Aar;
Crillus af Alexandria tillige med Augustino har været af samme Meening,
og de nyere Viise have ikke gjort andet end givet den en nye Skikkelse, og
stræbt at bevise dens Sandhed paa en mathematisk Maade.
Sagen maa have sig, hvordan den vil, saa troer jeg, at de adskillige
Svagheder og Ufuldkommenheder, som vi i sær kand spore hos Mennesket,
der bliver kaldet den liden Verden, maa ansees med saadanne Øyne, at,
hvis de samme vare borte, vilde en anseelig Deel af det menneskelige Kiøns
Lyksalighed blive til intet. Vore Domme blive om mange Ting adskillige,
efter den adskillige Maade, paa hvilken vi betragte dem. Det som paa
een Kant forekommer os vederstyggeligt, kand paa en anden synes behage¬
ligt, og det som vi paa een Side erfare at være Ondt, maa vi paa en an¬
den bekiende at være Godt. Jeg kunde heraf tage Anledning til at skrive en
